KENDELSE AFSAGT AF PRÆSIDENTEN FOR RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER
20. marts 2012
Sag F-2/12 R
Emil Hristov
mod
Europa-Kommissionen og
Det Europæiske Lægemiddelagentur
»Personalesag – særlige rettergangsformer – begæring om udsættelse af gennemførelse – uopsættelighed – foreligger ikke«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og 157 EA samt artikel 279 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratom-traktaten, hvorved Emil Hristov har nedlagt påstand om udsættelse af afgørelsen truffet af bestyrelsen for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) den 6. oktober 2011 vedrørende udnævnelse af EMA’s administrerende direktør.
Udfald: Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Sammendrag
1. Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – »fumus boni juris« – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler
(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2, og art. 103, stk. 1)
2. Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde – sagsøgerens interesse i at opnå foreløbige forholdsregler
(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)
1. I henhold til artikel 102, stk. 2, i Personalerettens procesreglement skal begæringer om foreløbige forholdsregler bl.a. angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart (fumus boni juris) forekommer berettiget.
Betingelserne om uopsættelighed og om, at begæringen umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris), er kumulative, således at en begæring om foreløbige forholdsregler ikke kan tages til følge, når en af disse ikke er opfyldt. Det påhviler ligeledes Personaleretten at foretage en afvejning af de omhandlede interesser.
I forbindelse med denne samlede vurdering råder Personaleretten over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes disse forskellige betingelser skal efterprøves samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen EU-retlig bestemmelse pålægger den at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse.
(jf. præmis 11-13)
Henvisning til:
Personaleretten: 3. juli 2008, sag F-52/08 R, Plasa mod Kommissionen, præmis 21 og 22 og den deri nævnte retspraksis; 15. februar 2011, sag F-104/10 R, de Pretis Cagnodo og Trampuz de Pretis Cagnodo mod Kommissionen, præmis 16
2. Formålet med en sag om foreløbige forholdsregler er ikke at sikre erstatning for et tab, men at sikre virkningen af dommen vedrørende sagens realitet. For at denne målsætning kan opfyldes, skal de begærede forholdsregler være uopsættelige, dvs. at det for at undgå et alvorligt og uopretteligt tab for sagsøgeren er nødvendigt at foreskrive dem og tillægge dem retsvirkninger før afgørelsen i hovedsagen. Den part, der har fremsat begæring om anordning af den foreløbige forholdsregel, skal endvidere dokumentere, at vedkommende ikke kan afvente afgørelsen i hovedsagen uden at blive påført en sådan skade.
Personaleretten kan i forbindelse med undersøgelsen af uopsættelighedsbetingelsen i en sag om foreløbige forholdsregler imidlertid kun tage hensyn til det påberåbte alvorlige og uoprettelige tab, i det omfang det kan tænkes påført den begærende parts interesser.
(jf. præmis 15 og 18)
Henvisning til:
Domstolen: 25. marts 1999, sag C-65/99 P(R), Willeme mod Kommissionen, præmis 62
Retten i Første Instans: 10. september 1999, sag T-173/99 R, Elkaïm og Mazuel mod Kommissionen, præmis 25; 19. december 2002, sag T-320/02 R, Esch-Leonhardt m.fl. mod ECB, præmis 27
Personaleretten: 14. juli 2010, sag F-41/10 R, Bermejo Garde mod EØSU, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis