Language of document : ECLI:EU:F:2016:73

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM (Anden Afdeling)

11. april 2016

Sag F-94/15

Oren Wolff

mod

Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS)

»Personalesag – ansatte i EEAS – personaleudvalg – valg af medlemmer til personaleudvalget – gyldighed – artikel 1, femte afsnit, i bilag II til vedtægten – EEAS’ valgregler – første afstemning – manglende valgdeltagelse – forlængelse af stemmeperioden – yderligere forlængelse af stemmeperioden – ingen afholdelse af anden afstemning – ulovlighed«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Oren Wolff har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 23. april 2015, hvorved Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) afslog hans ansøgning om, at det fastslås, at resultatet af valget af medlemmer til personaleudvalget er ugyldigt.

Udfald:      Afgørelsen af 23. april 2015, hvorved Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) afslog Oren Wolff’s ansøgning om, at det fastslås, at resultatet af valget af medlemmer til personaleudvalget er ugyldigt, annulleres. EEAS bærer sine egne omkostninger og betaler de af Oren Wolff afholdte omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – repræsentation – personaleudvalg – valg – Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) – manglende krævede valgdeltagelse efter første afstemning – pligt til afholdelse af anden afstemning – yderligere forlængelse af stemmeperioden for første afstemning uden at afholde en anden afstemning – ulovlighed

(Tjenestemandsvedtægten, art. 9, og bilag II, art. 1, stk. 5)

Hverken vedtægtens artikel 9 eller bilag II til vedtægten fastsætter valgmåden til personaleudvalget. Tjenestemændenes generalforsamlinger har således en stor grad af selvstændighed for så vidt angår fastsættelsen af valgmåden til personaleudvalget, forudsat at den valgte måde ikke kan krænke principperne om demokrati og retfærdighed. Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) har således valgregler, som er vedtaget efter høring af de ansatte, og som indeholder præcise regler for afstemningernes forløb og for stemmeperiodernes varighed.

I denne forbindelse fremgår det af valgreglernes artikel 17, at valgkontoret er forpligtet til at organisere en anden afstemning i tilfælde af, at den krævede valgdeltagelse på to tredjedele af vælgerne ikke er blevet nået efter den første afstemning.

Det følger ligeledes af valgreglernes artikel 14 og 17, at valgkontoret, når startdatoen for stemmeperioden for den første afstemning er fastsat af dette, ikke længere har noget råderum med henblik på at fastsætte varigheden af denne periode og eventuelle forlængelser heraf. Valgreglernes artikel 14 fastsætter nemlig kun en enkelt forlængelse, i øvrigt automatisk, af den oprindelige stemmeperiode på ti dage i løbet af den første afstemning. Valgreglernes artikel 17 påbyder klart, at der øjeblikkeligt organiseres en anden afstemning, når den første afstemning ikke har gjort det muligt at nå valgdeltagelsen på to tredjedele af vælgerne og som følge heraf derfor ikke kan erklæres for gyldig.

Det tilkommer derfor ikke valgkontoret, i strid med valgreglernes artikel 14, at fastsætte en anden forlængelse af stemmeperioden i forbindelse med den første afstemning, idet valgreglernes artikel 17 i så fald ville blive frataget dens berettigelse.

En sådan forlængelse af den første afstemning ud over de perioder, der er fastsat i valgreglerne, er ligeledes i strid med artikel 1, femte afsnit, i bilag II til vedtægten, hvori det bestemmes, at der, når valgdeltagelsen på to tredjedele af vælgerne ikke opnås efter første afstemning, skal organiseres en anden afstemning, med hensyn til hvilken der gælder en nedsat valgdeltagelse, dvs. en valgdeltagelse på et flertal af vælgerne.

Hvad angår den omstændighed, at den første forlængelse af stemmeperioden faldt sammen med en ferieperiode, kunne valgkontoret ikke, da det fastsatte startdatoen for den første afstemning, være uvidende om, at denne periode med automatisk forlængelse på ti kalenderdage ville omfatte en ferieuge, som kunne berøre valgdeltagelsen blandt vælgerne.

(jf. præmis 30-34 og 36)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom af 14. juli 1998, Lebedef mod Kommissionen, T-192/96, EU:T:1998:162, præmis 70, og af 22. april 2004, Schintgen mod Kommissionen, T-343/02, EU:T:2004:111, præmis 39

Personaleretten: dom af 1. oktober 2013, Loukakis m.fl. mod Parlamentet, F-82/11, EU:F:2013:139, præmis 63