DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling)
7. maj 2019 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 98/5/EF – adgang til advokaterhvervet – munk, der har opnået sin advokatbeskikkelse i en anden medlemsstat end værtslandet – artikel 3, stk. 2 – betingelse om registrering hos værtslandets kompetente myndighed – bevis for registrering hos hjemlandets kompetente myndighed – afslag på registrering – faglige og etiske regler – status af munk uforenelig med udøvelse af advokaterhvervet«
I sag C-431/17,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Grækenland) ved afgørelse af 29. juni 2017, indgået til Domstolen den 17. juli 2017, i sagen
Monachos Eirinaios, kata kosmon Antonios Giakoumakis tou Emmanouil
mod
Dikigorikos Syllogos Athinon,
har
DOMSTOLEN (Store Afdeling),
sammensat af præsidenten, K. Lenaerts, vicepræsidenten, R. Silva de Lapuerta, afdelingsformændene J.-C. Bonichot, A. Arabadjiev, T. von Danwitz, C. Toader, F. Biltgen, K. Jürimäe og C. Lycourgos samt dommerne J. Malenovský, E. Levits, L. Bay Larsen (refererende dommer), M. Safjan, C. Vajda og S. Rodin,
generaladvokat: E. Sharpston,
justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 18. september 2018,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Monachos Eirinaios, kata kosmon Antonios Giakoumakis tou Emmanouil, ved dikigoros A. Charokopou,
– Dikigorikos Syllogos Athinon ved dikigoroi D. Vervesos og P. Nikolopoulos,
– den hellenske regering ved M. Tassopoulou, som befuldmægtiget,
– den nederlandske regering ved K. Bulterman og L. Noort, som befuldmægtigede,
– Europa-Kommissionen ved H. Tserepa-Lacombe og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 19. december 2018,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået (EFT 1998, L 77, s. 36).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Monachos Eirinaios, kata kosmon Antonios Giakoumakis tou Emmanouil (munken Irénée, født Antonios Giakoumakis, Emmanouils søn, herefter »munken Irénée«), og Dikigorikos Syllogos Athinon (advokatsamfundet i Athen, Grækenland, herefter »DSA«) vedrørende denne myndigheds afslag på førstnævntes anmodning om optagelse i det særlige register hos advokatsamfundet i Athen som advokat, der udøver virksomhed under hjemlandets advokattitel.
Retsforskrifter
EU-ret
3 Anden, sjette og ottende betragtning til direktiv 98/5 har følgende ordlyd:
»(2) […] [F]ormålet med [Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT 1989, L 19, s. 16)] er at åbne mulighed for advokaters integration i advokaterhvervet i værtslandet, og det tager ikke sigte på at ændre de faglige regler, der gælder i værtslandet, eller at unddrage advokaten for anvendelsen af disse regler.
[…]
(6) [E]n aktion på fællesskabsplan er også berettiget, fordi kun nogle få medlemsstater i dag tillader, at der på deres område udøves advokatvirksomhed – på anden måde end i form af tjenesteydelser – af advokater, der kommer fra andre medlemsstater, og som udøver virksomhed under hjemlandets advokattitel; i de medlemsstater, hvor en sådan mulighed består, er de herfor gældende betingelser desuden meget forskellige, f.eks. hvad angår aktivitetsområde og pligten til at lade sig registrere hos myndighederne; så forskelligartede situationer fører til forskelsbehandling og konkurrenceforvridning mellem medlemsstaternes advokater og udgør en hindring for den frie bevægelighed; kun et direktiv, der fastsætter de nærmere betingelser for, at advokater, der udøver virksomhed under hjemlandets advokattitel, kan udøve advokatvirksomhed – på anden måde end i form af tjenesteydelser – kan løse disse problemer og i samtlige medlemsstater give advokater og klienter de samme muligheder.
[…]
(8) [A]dvokater, der er omfattet af dette direktiv, bør være forpligtet til at lade sig registrere hos værtslandets kompetente myndighed, for at denne kan sikre sig, at advokaterne overholder de faglige og etiske regler, som gælder i værtslandet […]«
4 Direktivets artikel 1, stk. 1 og 2, bestemmer:
»1. Dette direktiv har til formål at lette adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet som selvstændig eller som lønmodtager i en anden medlemsstat end den, hvor bestikkelsen er opnået.
2. I dette direktiv forstås ved:
[…]
b) »hjemland«: den medlemsstat, hvor advokaten før udøvelsen af advokatvirksomhed i en anden medlemsstat har fået ret til at benytte en af de i litra a) anførte faglige titler
c) »værtsland«: den medlemsstat, hvor advokaten udøver virksomhed i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser
d) »hjemlandets advokattitel«: advokattitlen i den medlemsstat, hvor advokaten før udøvelsen af advokatvirksomhed i værtslandet har fået ret til at benytte denne titel
[…]«
5 Direktivets artikel 2, stk. 1, er affattet således:
»Enhver advokat har i en hvilken som helst anden medlemsstat ret til varigt at udøve de i artikel 5 nævnte former for advokatvirksomhed under hjemlandets advokattitel.«
6 Direktivets artikel 3 med overskriften »Registrering hos en kompetent myndighed« fastsætter i stk. 1 og 2:
»1. En advokat, der ønsker at udøve virksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor han har fået sin beskikkelse, skal lade sig registrere hos denne medlemsstats kompetente myndighed.
2. Værtslandets kompetente myndighed registrerer advokaten efter fremlæggelse af bevis for vedkommendes registrering hos hjemlandets kompetente myndighed. […]«
7 Artikel 6 i direktiv 98/5 med overskriften »Faglige og etiske regler« bestemmer i stk. 1:
»Uanset de faglige og etiske regler, en advokat er underkastet i hjemlandet, er en advokat, der udøver virksomhed under hjemlandets advokattitel, underkastet de samme faglige og etiske regler som de advokater, der udøver virksomhed under værtslandets relevante advokattitel, for så vidt angår alle de former for virksomhed, han udøver på værtslandets område.«
Græsk ret
8 Den Hellenske Republik har gennemført direktiv 98/5 i national ret ved Proedriko Diatagma 152/2000, Diefkolynsi tis monimis askisis tou dikigorikou epangelmatos stin Ellada apo dikigorous pou apektisan ton epangelmatiko tous titlo se allo kratos-melos tis EE (præsidentdekret nr. 152/2000 om lettelse af fast udøvelse af advokaterhvervet i Grækenland for advokater, som har fået beskikkelse i en anden EU-medlemsstat) af 23. maj 2000 (FEK A’ 130).
9 Præsidentdekretets artikel 5 fastsætter i stk. 1 og 2:
»1. For at udøve sit erhverv i Grækenland skal en advokat lade sig registrere hos advokatsamfundet i det område, hvor han vil udøve sine aktiviteter, og opretholde et kontor i denne retskreds.
2. Bestyrelsen for ovennævnte advokatsamfund træffer afgørelse om optagelsen, når den berørte har fremlagt følgende dokumenter:
[…]
c) attest om registrering og karriere fra den kompetente myndighed i oprindelseslandet, som har foretaget beskikkelsen, eller fra anden kompetent myndighed i oprindelseslandet. […]«
10 Artikel 6 i Kodikas dikigoron (advokatkodeksen; lov nr. 4194/2013, FEK A’ 208) med overskriften »Betingelser, der skal opfyldes for at blive advokat – hindringer« bestemmer i stk. 6:
»En advokat må ikke have status af […] munk.«
11 Det fremgår af advokatkodeksens artikel 7, stk. 1, litra a) og c), at den, som er gejstlig eller munk eller udpeges til en lønnet stilling eller har en sådan stilling i medfør af en ansættelseskontrakt som lønmodtager eller offentlig embedsmand hos en hvilken som helst privatretlig eller offentligretlig juridisk person, automatisk mister sin status af advokat og slettes af registret i det advokatsamfund, hvoraf han er medlem.
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
12 Munken Irénée, der er sagsøger i hovedsagen, er munk i klosteret i Petra, der ligger i Karditsa (Grækenland).
13 Ved ansøgning af 12. juni 2015 anmodede munken Irénée DSA om at blive registreret i det særlige register hos advokatsamfundet i Athen som advokat, der har fået beskikkelse i en anden EU-medlemsstat, nærmere bestemt Cypern.
14 DSA gav ved afgørelse af 18. juni 2015 afslag på ansøgningen med henvisning til de nationale bestemmelser om uforenelighed mellem udøvelse af advokatvirksomhed og munkestatus, idet DSA fandt, at disse bestemmelser også gælder for advokater, som ønsker at praktisere som advokat i Grækenland under hjemlandets advokattitel.
15 Den 29. september 2015 indbragte munken Irénée denne afgørelse for Symvoulio tis Epikrateias (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Grækenland).
16 Til støtte for sit søgsmål har munken Irénée navnligt gjort gældende, at den nationale lovgivning er uforenelig med bestemmelserne i direktiv 98/5, eftersom denne lovgivning opstiller en betingelse, der ikke er fastsat i direktivet. Nævnte direktiv gennemfører imidlertid en fuld harmonisering af reglerne om betingelserne for registrering hos værtslandets kompetente myndighed af advokater, som har fået beskikkelse i en anden EU-medlemsstat.
17 DSA har i det væsentlige anført, at den nationale lovgivning, hvorefter munke er forhindret i at opnå status af advokat, er begrundet i de grundlæggende regler og principper, som regulerer udøvelsen af advokatvirksomhed i værtslandet.
18 I så henseende finder denne myndighed, at munkestatus hindrer den pågældende i at opfylde garantierne i henhold til disse regler og principper, såsom bl.a. uafhængighed i forhold til de gejstlige myndigheder, som den pågældende henhører under, mulighed for at beskæftige sig fuldstændigt med udøvelsen af advokatvirksomhed, egnethed til at håndtere sager, der indebærer konflikter, etablering af et reelt hjemsted og kontor i retskredsen for den relevante førsteinstansret og overholdelse af forbuddet mod at tilbyde sine ydelser gratis.
19 Symvoulio tis Epikrateias (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) er i tvivl om fortolkningen af artikel 3 i direktiv 98/5. På baggrund af de krav, som følger af de faglige og etiske regler, som advokater i værtslandet er undergivet, og som ikke tillader en munk at udøve advokatvirksomhed, ønsker den forelæggende ret afklaret, om den nationale kompetente myndighed i denne medlemsstat på trods af disse regler alligevel har pligt til at registrere en munk, med henblik på at denne kan udøve advokatvirksomhed under sin advokattitel opnået i hjemlandet.
20 Ifølge den forelæggende ret er der så meget desto større grund til at rejse dette spørgsmål, eftersom den kompetente myndighed i værtslandet automatisk skal fastslå, at der foreligger en tilsidesættelse af de nævnte faglige og etiske regler i henhold den nationale bestemmelse, der fastsætter, at munkestatus ikke gør det muligt at opfylde de krav og garantier, der kræves for at udøve advokatvirksomhed i Grækenland.
21 På denne baggrund har Symvoulio tis Epikrateias (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Skal artikel 3 i direktiv 98/5[…] forstås således, at den nationale lovgiver kan forbyde optagelsen af en munk i den græske kirke som advokat i det register, der føres af en anden medlemsstats kompetente myndighed end den, hvori han har fået sin beskikkelse, med henblik på dér at udøve sit erhverv med den oprindelige beskikkelse, med den begrundelse, at munke i den græske kirke i henhold til national ret ikke kan optages i advokatsamfundenes registre, idet de på grund af deres status ikke opfylder de nødvendige [garantier] for at udøve advokaterhvervet?«
Om det præjudicielle spørgsmål
22 Den forelæggende ret ønsker med spørgsmålet nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, stk. 2, i direktiv 98/5 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, der forbyder en advokat, der har status af munk, og som er registreret hos hjemlandets kompetente myndighed, i at lade sig registrere hos værtslandets kompetente myndighed med henblik på at udøve sit erhverv i værtslandet under hjemlandets advokattitel, fordi munkestatus ifølge denne lovgivning er uforenelig med udøvelse af advokaterhvervet.
23 Indledningsvis bemærkes, at direktiv 98/5 i henhold til dets artikel 1, stk. 1, har til formål at lette adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor bestikkelsen er opnået.
24 I denne henseende har Domstolen allerede haft anledning til at fastslå, at nævnte direktiv indfører en ordning for gensidig anerkendelse af kvalifikationsbeviser for vandrende advokater, som ønsker at udøve virksomhed under hjemlandets advokattitel (dom af 17.7.2014, Torresi, C-58/13 og C-59/13, EU:C:2014:2088, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).
25 Som det fremgår af sjette betragtning til direktiv 98/5, har EU-lovgiver med dette direktiv desuden bl.a. tilsigtet at gøre op med forskellene mellem de nationale regler om betingelserne for registrering hos de kompetente myndigheder, som lå til grund for uligheder og hindringer for den frie bevægelighed (dom af 17.7.2014, Torresi, C-58/13 og C-59/13, EU:C:2014:2088, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).
26 På denne baggrund medfører artikel 3 i direktiv 98/5 en fuldstændig harmonisering af betingelserne for at benytte sig af den etableringsret, som tillægges med dette direktiv, idet den bestemmer, at en advokat, der ønsker at udøve virksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor han har fået sin beskikkelse, skal lade sig registrere hos denne medlemsstats kompetente myndighed, som registrerer advokaten »efter fremlæggelse af bevis for vedkommendes registrering hos hjemlandets kompetente myndighed« (dom af 17.7.2014, Torresi, C-58/13 og C-59/13, EU:C:2014:2088, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).
27 I denne henseende har Domstolen allerede udtalt, at fremlæggelsen for værtslandets kompetente myndighed af bevis for registreringen hos hjemlandets kompetente myndighed således fremstår som den eneste betingelse, der kan stilles for den registrering af den pågældende i værtslandet, der giver ham adgang til at udøve virksomhed i sidstnævnte medlemsstat under hjemlandets advokattitel (dom af 17.7.2014, Torresi, C-58/13 og C-59/13, EU:C:2014:2088, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).
28 Herefter skal det antages, at advokater, der ligesom sagsøgeren i hovedsagen har opnået ret til at bære advokattitlen i en medlemsstat, og som fremlægger et bevis for deres registrering hos denne medlemsstats kompetente myndighed for værtslandets kompetente myndighed, skal anses for at opfylde alle de nødvendige betingelser for at blive registreret hos værtslandets kompetente myndighed under deres advokattitel opnået i hjemlandet.
29 Denne konklusion ændres ikke af, at artikel 6, stk. 1, i direktiv 98/5 – uanset de faglige og etiske regler, som den pågældende er undergivet i hjemlandet – undergiver en advokat, der udøver virksomhed i værtslandet under hjemlandets advokattitel de samme faglige og etiske regler som de advokater, der udøver virksomhed under værtslandets relevante advokattitel, for så vidt angår alle de former for virksomhed, som vedkommende udøver på værtslandets område.
30 Der skal således sondres mellem dels registreringen hos værtslandets kompetente myndighed af en advokat, som ønsker at udøve virksomhed i denne medlemsstat under hjemlandets advokattitel, og som i henhold til dette direktivs artikel 3, stk. 2, kun er underlagt den ene betingelse, der er omhandlet i denne doms præmis 26-28, dels selve udøvelsen af advokatvirksomhed i nævnte medlemsstat, hvorunder advokaten i henhold til nævnte direktivs artikel 6, stk. 1, er underlagt de faglige og etiske regler, som finder anvendelse i samme medlemsstat.
31 I denne forbindelse bemærkes, at disse regler, i modsætning til reglerne om betingelserne for registrering, ikke er harmoniseret og derfor kan afvige betydeligt fra de regler, der gælder i hjemlandet. Som det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 1, kan den omstændighed, at advokater tilsidesætter disse regler, desuden føre til, at de pålægges sanktioner i henhold til værtslandets ret. Disse sanktioner kan i givet fald omfatte, at registreringen hos det berørte advokatsamfund i værtslandet slettes (jf. i denne retning dom af 2.12.2010, Jakubowska, C-225/09, EU:C:2010:729, præmis 57).
32 I det foreliggende tilfælde fremgår det af den forelæggende rets oplysninger, at en munks udøvelse af advokaterhvervet efter værtslandets opfattelse ikke opfylder de i denne doms præmis 18 omhandlede garantier, der i henhold til denne medlemsstats ret er påkrævet for at udøve dette erhverv.
33 I så henseende skal det bemærkes, at det er tilladt den nationale lovgiver at fastsætte sådanne garantier, såfremt reglerne herom ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål. Navnlig er det bydende nødvendigt ved udøvelse af advokaterhvervet, at der ikke foreligger interessekonflikter, hvilket bl.a. indebærer, at advokater skal være uafhængige i forhold til myndighederne, hvis påvirkning de ikke må være underlagt på nogen måde.
34 Denne mulighed giver dog ikke den nationale lovgiver adgang til at føje yderligere betingelser vedrørende overholdelse af faglige og etiske regler til betingelserne for registreringen hos værtslandets kompetente myndighed, der som nævnt i denne doms præmis 26 er blevet fuldstændigt harmoniseret. Såfremt en advokat, der ønsker at udøve virksomhed i værtslandet under hjemlandets advokattitel, nægtes registrering hos værtslandets kompetente myndigheder, alene med henvisning til vedkommendes munkestatus, svarer dette til at føje en registreringsbetingelse til de betingelser, der fremgår af artikel 3, stk. 2, i direktiv 98/5, skønt en sådan tilføjelse ikke er tilladt efter denne bestemmelse.
35 Endvidere skal de faglige og etiske regler, der gælder i værtslandet, således som det er bemærket i denne doms præmis 33, bl.a. overholde proportionalitetsprincippet for at være i overensstemmelse med EU-retten, hvilket indebærer at de ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål. Det tilkommer den forelæggende ret at foretage den nødvendige efterprøvelse af den regel om uforenelighed, der er omhandlet i hovedsagen.
36 På baggrund af samtlige ovenstående bemærkninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 3, stk. 2, i direktiv 98/5 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, der forbyder en advokat, der har status af munk, og som er registreret hos hjemlandets kompetente myndighed, i at lade sig registrere hos værtslandets kompetente myndighed med henblik på at udøve sit erhverv i værtslandet under hjemlandets advokattitel, fordi munkestatus ifølge denne lovgivning er uforenelig med udøvelse af advokaterhvervet.
Sagsomkostninger
37 Da sagen i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:
Artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, der forbyder en advokat, der har status af munk, og som er registreret hos hjemlandets kompetente myndighed, at lade sig registrere hos værtslandets kompetente myndighed med henblik på at udøve sit erhverv i værtslandet under hjemlandets advokattitel, fordi munkestatus ifølge denne lovgivning er uforenelig med udøvelse af advokaterhvervet.
Underskrifter