PERSONALERETTENS DOM
(Tredje Afdeling)
28. oktober 2010
Sag F23/09
Maria Concetta Cerafogli
mod
Den Europæiske Centralbank (ECB)
»Personalesag — ECB’s personale — midlertidig udnævnelse af en ansat — meddelelse om ledig stilling — akt, der indeholder et klagepunkt — invalidepensionering — retlig interesse«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 36.2 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, knyttet som bilag til EF-traktaten, hvorved Maria Concetta Cerafogli har nedlagt påstand om for det første annullation af ECB’s afgørelse af 17. juli 2008 om at udnævne en ansat som midlertidig rådgiver, for det andet annullation af meddelelsen om ledig stilling ECB/074/08, der blev offentliggjort med henblik på at besætte denne stilling, for det tredje annullation af afgørelsen af 20. november 2008 om at tildele L. denne stilling samt alle afgørelser truffet på grundlag heraf. Maria Concetta Cerafogli har endvidere nedlagt påstand om, at ECB tilpligtes at betale hende erstatning.
Udfald: Den Europæiske Centralbank frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd — ansatte ved Den Europæiske Centralbank — søgsmål — akt, der indeholder et klagepunkt — begreb — afgørelse om midlertidig udnævnelse, der ikke direkte og umiddelbart påvirker den berørtes interesser — ikke omfattet
(Protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, art. 36.2; tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
2. Tjenestemænd — søgsmål — retlig interesse
3. Tjenestemænd — søgsmål — akt, der indeholder et klagepunkt — meddelelse om ledig stilling — betingelser, der udelukker tjenestemænd, som kan forflyttes eller forfremmes — formaliteten
(Tjenestemandsvedtægten, art. 29, 90 og 91)
4. Retspleje — sagsomkostninger — opgørelse — udgifter, der kan kræves erstattet — begreb
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
1. Retspraksis vedrørende tjenestemandsvedtægten finder analog anvendelse på søgsmål, der anlægges af ansatte ved Den Europæiske Centralbank i henhold til artikel 36.2 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. Det følger af denne praksis, at kun foranstaltninger, der har bindende retsvirkninger, som kan påvirke den berørtes interesser direkte og umiddelbart gennem en væsentlig ændring af dennes retsstilling, kan udgøre en retsakt, der indeholder et klagepunkt, som kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål.
En afgørelse om midlertidig udnævnelse kan ikke anses for at udgøre en sådan foranstaltning, når den berørte ikke er en nær kollega på samme stillingsniveau som den ansatte, afgørelsen vedrører.
(jf. præmis 34, 36 og 37)
Henvisning til:
Domstolen: 16. marts 1971, sag 48/70, Bernardi mod Parlamentet, Sml. 1971, s. 31; org.ref.: Rec. s. 175, præmis 27; 14. februar 1989, sag 346/87, Bossi mod Kommissionen, Sml. s. 303, præmis 23
Personaleretten: 18. maj 2006, sag F13/05, Corvoisier m.fl. mod ECB, Sml. Pers. IA1, s. 19, og IIA1, s. 65, præmis 40; 13. januar 2010, forenede sager F124/05 og F96/06, A og G mod Kommissionen, Sml. Pers. IA1, s. 0000, og IIA1, s. 0000, præmis 229
2. Enhver, der anlægger et søgsmål, skal på tidspunktet for sagens anlæggelse have en eksisterende, faktisk og tilstrækkelig klar interesse i at opnå annullation af den anfægtede afgørelse, idet den pågældende, for at en sådan interesse kan anses at foreligge, kan opnå en fordel ved søgsmålet.
Den omstændighed, at den berørte havde sygeorlov på det tidspunktet, da afgørelsen om midlertidig udnævnelse af en af den pågældendes kolleger blev truffet, indebærer i princippet ikke, at den berørte mister sin interesse i at påstå annullation af afgørelsen.
Det forholder sig imidlertid anderledes, når der hersker usikkerhed om, hvorvidt den berørte vil genoptage tjenesten. Selv om det ikke kan udelukkes, at den berørte på et tidspunkt vil genoptage tjenesten, medfører annullation af den nævnte afgørelse under disse omstændigheder ikke en tilstrækkelig klar fordel for den berørte.
(jf. præmis 39-41)
Henvisning til:
Domstolen: 31. maj 1988, sag 167/86, Rousseau mod Revisionsretten, Sml. s. 2705, præmis 7
Retten: 28. september 2004, sag T310/00, MCI mod Kommissionen, Sml. II, s. 3253, præmis 44
3. Når en tjenestemand som følge af forflyttelse eller forfremmelse kan ansættes i en stilling, der er omfattet af en meddelelse om ledige stillinger, udgør denne meddelelse en retsakt, der indeholder et klagepunkt, som går tjenestemanden imod, for så vidt som betingelserne i meddelelsen indebærer, at den pågældende udelukkes fra at indgive ansøgning.
(jf. præmis 47)
Henvisning til:
Domstolen: 19. juni 1975, sag 79/74, Küster mod Parlamentet, Sml. s. 725, præmis 6; 11. maj 1978, sag 25/77, De Roubaix mod Kommissionen, Sml. s. 1081, præmis 8
Personaleretten: Corvoisier m.fl. mod ECB, præmis 42; 9. juli 2009, sag F91/07, Torijano Montero mod Rådet, Sml. Pers. IA1, s. 253, og IIA1, s. 1367, præmis 27
4. Logikken bag den administrative klageprocedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 90 og 91, indebærer, at en tjenestemand på dette trin kan handle uden bistand fra en advokat, idet administrationen ikke bør fortolke klagerne restriktivt, men tværtimod indtage en smidig holdning ved behandlingen af dem. Hvad angår tvister om fastsættelse af sagsomkostninger udgør honorarer for ydelser, der er præsteret af en advokat i forbindelse med den administrative procedure, følgelig ikke godtgørelsespligtige omkostninger.
(jf. præmis 63)
Henvisning til:
Retten: 6. maj 2004, sag T34/03, Hecq mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 143, og II, s. 639, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis