PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)

8. november 2007

Sag F-125/06

Walter Deffaa

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – ændring af vedtægten – forflyttelse – ansættelse som generaldirektør – indplacering – vedtægtens artikel 7, stk. 1 – vedtægtens artikel 29, stk. 1 – vedtægtens artikel 44, stk. 2 – vedtægtens artikel 45, stk. 1 – lederpræmie«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Walter Deffaa har nedlagt påstand om annullation af den af Kommissionens formand trufne afgørelse af 12. januar 2006 om at forfremme sagsøgeren til generaldirektør i den interne revisionstjeneste med virkning fra den 1. august 2004, for så vidt som sagsøgeren herved indplaceres i lønklasse A*15, løntrin 4, og, om fornødent, annullation af afgørelsen truffet af generaldirektøren for generaldirektoratet »Personale og Administration« den 23. december 2005 om afslag på sagsøgerens ansøgning om at blive oprykket til et højere løntrin i hans lønklasse med virkning fra tidspunktet for udnævnelsen til generaldirektør i henhold til vedtægtens artikel 44, stk. 2, som ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 (EUT L 124, s. 1).

Udfald: Kommissionen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ledig stilling – besættelse heraf ved forflyttelse – indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 7, stk. 1, og art. 29; bilag XIII, art. 2, stk. 1, og bilag XIII.1)

2.      Tjenestemænd – oprykning til højere løntrin – tjenestemand i en ledende stilling

(Tjenestemandsvedtægten, art. 44, andet afsnit; bilag XIII, art. 7, stk. 4)

1.      En tjenestemand fra den tidligere lønklasse A2, der nu benævnes A*15, efter at forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte er trådt i kraft, og som er blevet ansat som generaldirektør i Kommissionen i sin lønklasse og på sit løntrin, efter at have indgivet sin ansøgning i henhold til et stillingsopslag vedrørende en stilling i den tidligere lønklasse A1, der nu benævnes A*16, kan ikke med føje gøre gældende, at Kommissionen havde pligt til at udnævne ham i lønklasse A*16, som er den højeste lønklasse i den pågældende ansættelsesgruppe, da den tildelte ham lederhvervet som generaldirektør.

Ingen bestemmelser i vedtægten er til hinder for, at Kommissionen udnævner tjenestemænd til en stilling som generaldirektør i den laveste lønklasse i den pågældende ansættelsesgruppe, medmindre de ikke allerede er indplaceret i den højeste lønklasse. En sådan udnævnelse i den laveste lønklasse i ansættelsesgruppen kan ikke anses for at være uforenelig med princippet om, at enhver tjenestemand kan gøre karriere i sin institution, eftersom en tjenestemand i lønklasse A*15, som er blevet forflyttet til en stilling som generaldirektør, og som forbliver i sin lønklasse, har mulighed for efterfølgende at blive forfremmet til lønklasse A*16.

Selv om det i stillingsopslaget er fastsat, at den ledige stilling skulle besættes i lønklasse A1, måtte Kommissionen, på grund af ophævelsen af denne lønklasse fra den 1. maj 2004, som er en følge af indførelsen af den nye karrierestruktur, med henblik på at fastsætte den tilsvarende lønklasse, anvende bilag XIII.1 til vedtægten. En stilling som generaldirektør omfatter imidlertid to lønklasser, nemlig lønklasse A*15 og A*16. Den fastsættelse af lønklassen for den ledige stilling, som Kommissionen foretog, da den udarbejdede stillingsopslaget i henhold til bestemmelserne i den tidligere vedtægt, kunne ikke have virkning efter den 1. maj 2004, på hvilken dato den nye karrierestruktur for fællesskabstjenestemand ifølge fællesskabslovgiver træder i kraft.

Det kan ikke med føje hævdes, at det for ansættelsesmyndigheden er umuligt at tildele ledelsesfunktioner til en tjenestemand uden at forfremme vedkommende til den højeste lønklasse. I den forbindelse fastsætter tabellen i bilag XIII.1 til vedtægten, der beskriver de forskellige stillingsbetegnelser, at en enkelt lønklasse svarer til stillinger på forskellige niveauer, såsom stillingen som direktør eller generaldirektør, for så vidt angår lønklasse A*15.

(jf. præmis 58-62)

Henvisning til:

Retten, 11. juli 2007, sag T-58/05, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 0000, og II-A-2, s. 0000, præmis 109.

2.      Bestemmelserne i vedtægtens artikel 44, stk. 2, der omhandler stigningen i løntrin, og artikel 7, stk. 4, i bilag XIII til vedtægten vedrørende lederpræmien, i den version, der følger af forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, er tæt forbundne, hvorfor en selvstændig anvendelse af hver enkelt uden hensyntagen til den anden ikke er mulig.

De økonomiske fordele, der er fastsat i disse to bestemmelser, er identiske med hensyn til beløbet, og selv om de nærmere foranstaltninger vedrørende tildelingen heraf er forskellige, er de hovedsageligt enslydende for så vidt angår formålet og hensigten, dvs. bl.a. at kompensere for de byrder, som et hverv som mellem- eller seniorleder indebærer.

En accept af, at en tjenestemand, der blev ansat inden 1. maj 2004, og som udøver et ledelseshverv, kan kumulere ledelsespræmien og stigningen i løntrin, mens tjenestemænd ansat efter den 30. april 2004, og som udøver ledelseshverv, ikke under nogen omstændigheder kan opnå en ledelsespræmie, ville medføre, at der uden en objektiv begrundelse ville blive skabt en ulighed i behandlingen af tjenestemænd, som er omfattet af de nye bestemmelser, der blev indført i forbindelse med den administrative reform, afhængig af, om de blev ansat før eller efter tidspunktet for dennes ikrafttræden.

(jf. præmis 82 og 84-88)