RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

19. september 2013

Sag F-83/08

Johan Gheysens

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag – kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner – ansættelsesvilkår – ansættelsesgruppe – overensstemmelse mellem opgavetyper og ansættelsesgrupper – ansættelsens varighed«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA, hvorunder Johan Gheysens har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen, hvorved Rådet for Den Europæiske Unions ansættelsesmyndighed har fastsat hans indplacering i ansættelsesgruppe III, til lønklasse 11, løntrin 1, og begrænset varighedens af hans ansættelseskontrakt til to år.

Udfald:      Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse om ansættelse af Johan Gheysens annulleres, for så vidt som det heri fastsættes, at han indplaceres i ansættelsesgruppe III. I øvrigt frifindes Rådet. Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Johan Gheysens’ omkostninger. Johan Gheysens bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – vurdering af de opgaver, som kan henhøre under de forskellige ansættelsesgrupper – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 80, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – hjælpeansatte og kontraktansatte – ansættelse – indgåelse af en kontrakt med henblik på midlertidigt at besætte en fast stilling – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 1a, stk. 1; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2-5, 51, 53 og 88)

1.      Artikel 80, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte bestemmer, at kontraktansatte inddeles i fire ansættelsesgrupper svarende til de arbejdsopgaver, de skal udføre. Nævnte artikels stk. 2 fastsætter de arbejdsopgaver, som henhører under ansættelsesgrupperne. Indikationerne i artikel 80, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte er bindende for ansættelsesmyndigheden, men bestemmelsen har tillagt institutionerne et vidt skøn. Med henblik på at sætte dette skøn i rammer bestemmer artikel 80, stk. 3, i nævnte ansættelsesvilkår, at hver enkelt institution efter udtalelse fra Vedtægtsudvalget fastlægger kompetenceområderne for hver enkelt type af arbejdsopgaver. Henset til det vide skøn, Unionernes institutioner, organer og agenturer råder over ved vurderingen af, hvilke opgaver der henhører under de forskellige ansættelsesgrupper, som er omhandlet i artikel 80, stk. 2, i disse ansættelsesvilkår, bør Personalerettens kontrol af fordelingen af disse opgaver mellem nævnte ansættelsesgrupper begrænse sig til spørgsmålet om, hvorvidt ansættelsesmyndigheden har holdt sig inden for rimelige grænser og ikke har benyttet sine skønsbeføjelser på en åbenbart urigtig måde. Det følger heraf, at for at godtgøre, at administrationen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, der kan begrunde, at en afgørelse truffet på grundlag af dette skøn annulleres, forudsættes det, at de beviser, som det påhviler sagsøgeren at fremlægge, skal være tilstrækkeligt stærke til at bevirke, at de vurderinger, administrationen har lagt til grund, bliver usandsynlige.

I denne forbindelse gælder, at det med henblik på at afgøre, om ansættelsesmyndigheden, henset til de arbejdsopgaver, en ansat skulle udføre, har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at fastsætte hans indplacering i en bestemt ansættelsesgruppe, skal godtgøres, om nævnte arbejdsopgaver var arbejdsgaver, som henhørte under den pågældende ansættelsesgruppe. Da indplaceringen af den kontraktansatte finder sted ved kontraktens indgåelse, skal der tages hensyn til alle de arbejdsopgaver, som den ansatte skulle udføre ved udløbet af hans kontrakt, og ikke kun til de arbejdsopgaver, som han udførte, i det tilfælde, hvor den kontraherende institution af en eller anden grund ikke har betroet ham visse arbejdsopgaver i kontaktens gyldighedsperiode.

(jf. præmis 29-31 og 33-35)

Henvisning til:

Personaleretten: 4. oktober 2007, sag F-32/06, de la Cruz m.fl. mod OSHA, præmis 64; 24. april 2008, sag F-61/05, Dalmasso mod Kommissionen, præmis 53; 13. juni 2012, sag F-63/11, Macchia mod Kommissionen, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis, der verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret under sagsnummer T-368/12 P

2.      Det fremgår af vedtægtens artikel 1a, stk. 1, sammenholdt med ansættelsesvilkårenes artikel 2-5, at de faste stillinger ved institutionerne i princippet skal besættes med tjenestemænd, og at sådanne stillinger kun undtagelsesvis kan besættes med de øvrige ansatte. Selv om det udtrykkeligt fremgår af ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra b) og d), at midlertidigt ansatte kan ansættes i en fast stilling, fremgår det netop, at dette kun kan ske midlertidigt. Desuden fremgår det af henholdsvis ansættelsesvilkårenes artikel 3, litra b), og artikel 3b, første afsnit, litra b), at administrationen kan ansætte hjælpeansatte eller kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner for at erstatte visse tjenestemænd og midlertidigt ansatte i faste stillinger, efter at mulighederne for at besætte stillingerne med institutionens tjenestemænd er undersøgt. Ikke desto mindre præciseres det dels i ansættelsesvilkårenes artikel 51 og 53, dels i ansættelsesvilkårenes artikel 88, at ansættelseskontrakterne for disse ansatte skal indgås på bestemt tid, og at mulighederne for at forny ansættelseskontrakten og ansættelsens mulige effektive varighed er begrænsede. Dette indebærer, at ansættelsen af disse ansatte får midlertidig karakter, hvilket er i overensstemmelse med ansættelsens formål, som er at erstatte en tjenestemand, der midlertidigt ikke kan varetage sin stilling. Kun en tjenestemand kan nemlig fast besætte en stilling, der er indeholdt i en liste over budgetmæssige stillinger, som ikke har midlertidig karakter.

(jf. præmis 61-64)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: 21. september 2011, sag T-325/09 P, Adjemian m.fl. mod Kommissionen, (herefter »Adjemian II-dommen«), præmis 78-80