Language of document :

Appel iværksat den 11. september 2019 af Bruno Gollnisch til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 11. juli 2019 i sag T-95/18, Gollnisch mod Parlamentet

(Sag C-676/19 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Bruno Gollnisch (ved avocat B. Bonnefoy-Claudet)

De andre parter i appelsagen: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 11. juli 2019 (sag T-95/18) ophæves.

Sagen hjemvises til Retten.

Appellanten tilkendes et beløb på 12 500 EUR i sagsomkostninger.

Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Såfremt appellen antages til realitetsbehandling, har appellanten ligeledes nedlagt følgende påstande:

Der træffes afgørelse om realiteten, hvis Domstolen finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Parlamentets præsidiums afgørelse af 23. oktober 2017 annulleres.

Appellanten gives medhold i de påstande, han nedlagde i første instans.

Parlamentet tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.    Første anbringende om anvendelse med tilbagevirkende kraft in defavorem af senere retspraksis med henblik på at afvise søgsmålet

Domstolens praksis fra tiden efter indgivelsen af stævningen blev med tilbagevirkende kraft, til ugunst for appellanten og retsstridigt lagt til grund, da Domstolen afviste sagen, selv om søgsmålet i lyset af den tidligere retstilstand udtrykkeligt opfyldte betingelserne for realitetsbehandling.

2.    Andet anbringende om nægtelse af at anvende artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention

Retten forkastede anvendelsen af disse to artikler i sagen, selv om det fremgår af chartrets artikel 52 og af forklaringerne til chartrets artikler, som anerkendes i Domstolens praksis, at de var relevante.

3.    Tredje anbringende om en urigtig fortolkning af retspraksis vedrørende retten til at blive hørt

I den appellerede dom blev der med urette lagt en dom afsagt af Domstolen til grund for at nægte appellanten dennes ret til en mundtlig høring, selv om denne dom kun vedrørte intervenienter under en bestemt og uvæsentlig sag, hvori mundtlig høring i øvrigt blev tilladt.

4.    Fjerde anbringende om en selvmodsigende begrundelse og en tilsidesættelse af retten til forsvar

Retten kvalificerede, idet den fandt, at det var retmæssigt, at et dokument ikke var blevet tilsendt appellanten under den omtvistede sag, dette dokument på selvmodsigende vis, hvilket førte til en tilsidesættelse af retten til forsvar.

____________