Language of document :

Appel iværksat den 29. maj 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 19. marts 2019 i forenede sager T-98/16, T-196/16 og T-198/16, Italien m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-425/19 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved P. Stancanelli, L. Flynn, A. Bouchagiar og D. Recchia, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Den Italienske Republik, Banca Popolare di Bari Società Cooperativa per Azioni, Fondo interbancario di tutela dei depositi og Banca d’Italia

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Tredje Afdeling) den 19. marts 2019 i de forenede sager

T-98/16, Den Italienske Republik mod Kommissionen,

T-196/16, Banca Popolare di Bari S.C.p.A. mod Kommissionen, og

T-198/16, Fondo interbancario di tutela dei depositi mod Kommissionen,

ophæves.

Frifindelse i søgsmålene i første instans, for så vidt som disse anfægtede, at den omtvistede afgørelse godtgjorde, at kravene til, at staten kunne tilregnes de pågældende foranstaltninger, var opfyldt, og at de var finansieret af statslige midler.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på en bedømmelse af de øvrige søgsmålsgrunde i første instans.

Afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved den appellerede dom annullerede Retten den omtvistede afgørelse, fordi »Kommissionen ikke retligt korrekt har godtgjort, at de offentlige italienske myndigheder deltog i vedtagelsen af den pågældende foranstaltning, og dermed at denne foranstaltning kunne tilregnes staten som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF«, og da »Kommissionen ikke i den [omtvistede] afgørelse førte tilstrækkeligt bevis for, at de offentlige italienske myndigheder kontrollerede de pågældende midler, og at disse myndigheder derfor rådede over disse midler«.

Kommissionen har gjort gældende, at den appellerede dom er støttet på urigtige retlige betragtninger og på en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, som har gjort uoprettelig skade på gyldigheden af dommens konklusioner og dispositive del. Kommissionen har fremsat to appelanbringender:

–    For det første har Kommissionen gjort gældende, at Retten tilsidesatte artikel 107, stk. 1,TEUF af to grunde:

Retten begik en fejl vedrørende den bevisbyrde, som Kommissionen skal løfte for at fastslå, at kravene om tilregnelse og statslige midler er opfyldt, hvorefter Kommissionen er positivt forpligtet til at godtgøre, at de offentlige myndigheder på alle tidspunkter i den proces, der førte til vedtagelsen af de pågældende foranstaltninger, havde en afgørende indflydelse på den enhed, som tildelte støtten, alene fordi sidstnævnte var en privat enhed.

Retten begik en fejl vedrørende den bevisbyrde, som Kommissionen skal løfte for at fastslå, at kravene om tilregnelse og statslige midler er opfyldt, idet den foretog en opdelt vurdering af de indicier, som Kommissionen havde fremlagt i den omtvistede afgørelse, uden at den tog dem samlet i betragtning, og idet den så bort fra den større sammenhæng, som de er en del af.

(    For det andet er Rettens konklusioner endvidere behæftet med alvorlige materielle urigtigheder vedrørende de faktiske omstændigheder og fortolkningen af relevant italiensk ret, som fremgår utvetydigt af de omhandlede retsakter.

____________