KENDELSE AFSAGT AF DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)
6. oktober 2005 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – fortolkning af princippet om forbud mod forskelsbehandling – national bestemmelse, der indeholder et strafsanktioneret forbud mod fremvisning af et emblem i form af en femtakket rød stjerne i en større offentlighed – Domstolen savner kompetence«
I sag C-328/04,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Fővárosi Bíróság (Ungarn) ved afgørelse af 24. juni 2004, indgået til Domstolen den 28. juli 2004, i straffesagen mod:
Attila Vajnai
har
DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne K. Schiemann (refererende dommer) og E. Juhász,
generaladvokat: C. Stix-Hackl
justitssekretær: R. Grass,
og efter at have hørt generaladvokaten,
afsagt følgende
Kendelse
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af princippet om forbud mod forskelsbehandling, der er et grundlæggende fællesskabsretligt princip.
2 Anmodningen er blevet forelagt under en straffesag mod Attila Vajnai som følge af dennes overtrædelse af artikel 269/B i den ungarske straffelov (Büntető Törvénykönyv), som forbyder benyttelse af »emblemer for totalitære styreformer« i en større offentlighed.
Retsforskrifter
3 Artikel 269/B i den ungarske straffelov, der har overskriften »Benyttelse af emblemer for totalitære styreformer«, bestemmer:
»1) Enhver, som
a) distribuerer,
b) i en større offentlighed benytter, eller
c) offentligt udstiller
hagekors, SS-tegn, pilekors, hammer og segl, den røde femtakkede stjerne eller et hvilket som helst andet symbol, der repræsenterer disse, begår en ordensforseelse, såfremt der ikke er begået et strafbart forhold af grovere karakter, og den pågældende kan straffes med bøde.
2) Personer, der udviser den i stk. 1 omhandlede adfærd, med henblik på at udbrede viden eller oplysninger om historiske eller nutidige begivenheder eller i uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kunstnerisk øjemed, straffes ikke.
3) Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på nuværende officielle emblemer for stater.«
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
4 Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at der er rejst straffesag mod Attila Vajnai, som er næstformand for det ungarske arbejderparti, fordi han under en demonstration i Budapest den 21. februar 2003 i en større offentlighed bar en rød femtakket stjerne af karton med en diameter på 5 cm på sit tøj. En politibetjent, der skulle opretholde ro og orden, forlangte, at han skulle fjerne emblemet, hvilket forlangende han efterkom.
5 Ved dom af 11. marts 2004 kendte Pesti Központi Kerületi Bíróság (underretten i Pest retskreds) Attila Vajnai skyldig i at have overtrådt den ungarske straffelovs artikel 269/B, stk. 1, litra b), ved at have benyttet et »emblem for en totalitær styreform«. Retten idømte ham en betinget straf på et års fængsel og konfiskerede emblemet.
6 Attila Vajnai appellerede dommen til den forelæggende ret.
7 I forelæggelseskendelsen har Fővárosi Bíróság (retten i Budapest) anført, at partierne på venstrefløjen i en række medlemslande er symboliseret ved den røde stjerne eller hammer og segl-emblemet, hvilket f.eks. er tilfældet i Italien. Således kan et medlem af den italienske venstrefløjsbevægelse ifølge retten bære arbejderbevægelsens emblemer, uden derved at overtræde noget forbud, mens den ungarske straffelov forbyder benyttelsen af sådanne emblemer. Dette rejser således spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger forskelsbehandling, når en retsforskrift i en medlemsstat indeholder et strafsanktioneret forbud mod benyttelsen af emblemer for den internationale arbejderbevægelse, mens det i en anden medlemsstat ikke er strafbart at bære tilsvarende emblemer.
8 Fővárosi Bíróság (retten i Budapest) har derfor besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Er bestemmelsen i artikel 269/B, stk. 1, i den ungarske straffelov, hvorefter den, der i en større offentlighed benytter eller udstiller det emblem, der består i en rød femtakket stjerne, begår en ordensforseelse − såfremt adfærden ikke udgør en strafbar overtrædelse af grovere karakter − forenelig med det grundlæggende fællesskabsretlige princip om forbud mod forskelsbehandling? Tillader artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, hvorefter Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og direktiv 2000/43/EF, der også henviser til de grundlæggende frihedsrettigheder, sammenholdt med artikel 10, 11 og 12 i charteret om grundlæggende rettigheder, at en person, der ønsker at give udtryk for sin politiske overbevisning ved hjælp af et emblem, der udtrykker denne overbevisning, kan gøre dette i en hvilken som helst medlemsstat?«
Domstolens kompetence
9 Den ungarske og den nederlandske regering samt Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg, hvori de udtrykker tvivl om, hvorvidt Domstolen har kompetence til at besvare det præjudicielle spørgsmål.
10 Det er nødvendigt at undersøge formålet med det forelagte spørgsmål for at kunne bedømme, om Domstolen har kompetence til at besvare det.
11 Med spørgsmålet ønsker den nationale ret nærmere bestemt oplyst, om princippet om forbud mod forskelsbehandling i artikel 6 EU, bestemmelserne i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180, s. 22), eller artikel 10-12 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, proklameret den 7. december 2000 i Nice (EFT C 364, s. 1) er til hinder for en national bestemmelse som bestemmelsen i den ungarske straffelovs artikel 269/B, hvorefter det er strafbart at benytte det i hovedsagen omhandlede symbol i en større offentlighed.
12 Det følger af fast retspraksis, at når en national retsforskrift falder inden for anvendelsesområdet for fællesskabsretten, skal Domstolen i forbindelse med en præjudiciel forelæggelse give alle de oplysninger med hensyn til fortolkningen, som kræves for at den nationale ret kan vurdere, om en sådan retsforskrift er i overensstemmelse med de grundrettigheder, som Domstolen skal beskytte (jf. dom af 29.5.1997, sag C-299/95, Kremzow, Sml. I, s. 2629, præmis 15).
13 Domstolen har derimod ikke en sådan kompetence med hensyn til retsforskrifter, som ikke er omfattet af fællesskabsretten, og når sagens genstand ikke på nogen måde har tilknytning til nogen af de forhold, som traktatens bestemmelser tilsigter at regulere (jf. Kremzow-dommen, præmis 15 og 16).
14 Det bemærkes, at Attila Vajnais situation ikke på nogen måde har tilknytning til nogen af de forhold, som traktatens bestemmelser tilsigter at regulere, og at de ungarske retsforskrifter, der finder anvendelse i hovedsagen, ikke er omfattet af fællesskabsretten.
15 Det må herefter i medfør af procesreglementets artikel 92, stk. 1, fastslås, at det er åbenbart, at Domstolen ikke har kompetence til at besvare det af Fővárosi Bíróság forelagte spørgsmål.
Sagens omkostninger
16 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:
De Europæiske Fællesskabers Domstol har ikke kompetence til at besvare det spørgsmål, som Fővárosi Bíróság (Ungarn) har forelagt ved afgørelse af 24. juni 2004.
Underskrifter