PERSONALERETTENS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

15. april 2011

Forenede sager F-72/09 og F-17/10

Simone Daake

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»Personalesag – kontraktansat – ansættelse – tidligere midlertidigt ansat som kontraktansat – skrivelse, som gør opmærksom på kontraktens udløbsdato – akt, der indeholder et klagepunkt – påstande, der åbenbart skal afvises – afgørelse om afslag på at forlænge kontrakten – åbenbart urigtigt skøn – erstatning – påstande, der åbenbart er uden retligt grundlag«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til henholdsvis artikel 236 EF og artikel 152 EA samt artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Simone Daake i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af Harmoniseringskontorets skrivelse af 12. september 2008, hvori hun blev underrettet om, at hendes kontrakt som kontraktansat udløb den 31. oktober 2008 og ikke ville blive forlænget, samt om, at Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale erstatning.

Udfald: Sagsøgerens søgsmål afvises, idet det er åbenbart, at de delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundede. Simone Daake betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – skrivelse til en kontraktansat, hvori denne gøres opmærksom på datoen for udløbet af dennes ansættelseskontrakt – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – afgørelse om ikke at forlænge en kontrakt – omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 88)

4.      Tjenestemænd – søgsmål – klage over afgørelsen om afslag på en erstatningsansøgning – frist – retstab – genåbning – betingelse – nye retlige eller faktiske oplysninger

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 1)

1.      Der foreligger retsakter eller afgørelser, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål, når foranstaltningerne har retligt bindende virkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser direkte og umiddelbart gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling.

Følgelig er en skrivelse fra en institution, som indskrænker sig til at gøre en kontraktansat opmærksom på bestemmelserne i den pågældendes kontrakt vedrørende datoen for udløbet af kontrakten, og som ikke indeholder nogen nye oplysninger i forhold til nævnte bestemmelser, ikke en akt, der indeholder et klagepunkt.

(jf. præmis 34 og 35)

Henvisning til:

Domstolen: 9. juli 1987, sag 329/85, Castagnoli mod Kommissionen, præmis 11; 14. september 2006, sag C-417/05 P, Kommissionen mod Fernández Gómez, præmis 45-47

Retten: 19. oktober 1995, sag T-562/93, Obst mod Kommissionen, præmis 23

2.      I det tilfælde, hvor en kontrakt kan være genstand for en forlængelse, er en afgørelse truffet af administrationen om ikke at forlænge kontrakten en akt, der går den pågældende imod som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, som adskiller sig fra den pågældende kontrakt, og som kan være genstand for en klage, endog et søgsmål, inden for de i vedtægten fastsatte frister. En sådan afgørelse, som fremkommer efter en fornyet undersøgelse af tjenestens interesser og den pågældendes situation, indeholder nemlig en ny oplysning i forhold til den oprindelige kontrakt og kan ikke anses for kun at være en bekræftelse af denne.

(jf. præmis 36)

Henvisning til:

Retten: 15. oktober 2008, sag T-160/04, Potamianos mod Kommissionen, præmis 21

3.      Unionens retsinstansers kontrol med en afgørelse om ikke at forlænge en kontrakt som kontraktansat, som er en akt, der indeholder et klagepunkt, skal begrænses til en efterprøvelse af, at der ikke er anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af tjenestens interesser, som kunne begrunde nævnte afgørelse, og at der ikke foreligger magtfordrejning samt, at der ikke er sket tilsidesættelse af den omsorgspligt, som påhviler administrationen, når den skal tage stilling til videreførelsen af en kontrakt mellem administrationen og en af dens ansatte.

(jf. præmis 41)

Henvisning til:

Personaleretten: 27. november 2008, sag F-35/07, Klug mod EMEA, præmis 68

4.      Når en udtrykkelig afgørelse om afslag på en erstatningsansøgning ikke i forhold til den stiltiende afgørelse om afslag, som fremkom tidligere, indeholder en fornyet undersøgelse af den pågældendes situation i forhold til nye retlige eller faktiske oplysninger, er denne afgørelse en retsakt, som alene bekræfter den stiltiende afgørelse om afslag og derfor ikke giver den pågældende en ny klagefrist.

(jf. præmis 52)

Henvisning til:

Domstolen: 20. marts 1984, forenede sager 75/82 og 117/82, Razzouk og Beydoun mod Kommissionen, præmis 12