Language of document :

Sag anlagt den 25. oktober 2007 - Kolountzios mod Kommissionen

(Sag F-117/07)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kolountzios (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

annullation af Kommissionens afgørelse af 11. maj 2007 om afslag på sagsøgerens anmodning om at beregne de pensionsrettigheder, han har optjent, før han tiltrådte tjenesten, i drakmer ved de græske pensionskasser TMSEDE og ELPP, ved anvendelse af den aktualiserede gennemsnitlige omregningssats, som Kommissionen har fastsat for at tage hensyn til drakmens udsving i bidragsindbetalingsperioden.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, der er tjenestemand i lønklasse AD 12, løntrin 4, har til støtte for søgsmålet påberåbt sig tre anbringender, hvoraf det første er, at de almindelige bestemmelser til gennemførelse af artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten (og navnlig artikel 7, stk. 3) og om fornødent sidstnævnte bestemmelse i vedtægten er ulovlige.

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1103/97 af 17. juni 1997 om visse bestemmelser vedrørende indførelsen af euroen (EFT L 162, s. 1).

Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling.

____________