Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 11. august 2020, B mod Udlændingenævnet

(Sag C-379/20)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter

Sagsøger: B

Sagsøgte: Udlændingenævnet

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 19801 om udviklingen af associeringen, der er knyttet til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s medlemsstater og Fællesskabet, og som er indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF2 af 23. december 1963 til hinder for indførelsen og anvendelsen af en ny national foranstaltning, hvorefter familiesammenføring mellem en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, som opholder sig lovligt i den pågældende medlemsstat, og dennes barn, som er fyldt 15 år, forudsætter, at ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og hensynet til barnets tarv, taler derfor?

____________

1     Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19.9.1980 om udvikling af associeringen EØF-Tyrkiet (ikke offentliggjort).

2     Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963 om indgåelse af aftalen om oprettelse af en associering mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (EFT 1964, 217, s. 3685).