Language of document :

Appel iværksat den 18. juli 2019 af International Tax Stamp Association Ltd (ITSA) til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 16. maj 2019 i sag T-396/18, ITSA mod Kommissionen

(Sag C-553/19 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: International Tax Stamp Association Ltd (ITSA) (ved avocat F. Scanvic)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 16. maj 2019 i sagen ITSA mod Kommissionen (T-396/18) annulleres og sagsøgerens søgsmålsinteresse og søgsmålskompetence anerkendes.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/573 af 15. december 2017 om nøgleelementerne i aftaler om lagring af data, der indgås som led i et sporbarhedssystem for tobaksvarer 1 , Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer 2 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/576 af 15. december 2017 om tekniske standarder for sikkerhedsfeatures på tobaksvarer 3 annulleres.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at Retten har tilsidesat sagsøgerens søgsmålsinteresse med hensyn til delegeret forordning 2018/573, gennemførelsesforordning 2018/574 og gennemførelsesafgørelse 2018/576. Retten kunne således ikke med føje afvise at realitetsbehandle sagsøgerens annullationssøgsmål til prøvelse af disse tre retsakter fra Kommissionen.

Efter sagsøgerens opfattelse berører de to omtvistede forordninger sagsøgeren såvel som dens medlemmer direkte. De øvrige kriterier i artikel 263 TEUF er ligeledes opfyldt. Endvidere har sagsøgeren anført, at selv om en væsentlig del af den omtvistede afgørelse kræver gennemførelsesakter fra medlemsstaternes side, er dette ikke tilfældet med hensyn til nævnte afgørelses artikel 3, stk. 2, der begrænser anvendelsen af en uafhængig tredjepart til en enkelt af de fem sikkerhedselementer, der skal påføres tobaksvarer. Sidstnævnte bestemmelse er tilstrækkelig i sig selv.

Hvad angår realiteten har sagsøgeren gjort gældende, at de omtvistede retsakter tilsidesætter artikel 8 i protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer 4 . Denne bestemmelse forbyder, at mærkning af tobaksvarer overlades til tobaksindustrien, men de tre omtvistede retsakter fra Kommissionen anvender netop denne fremgangsmåde. Sagsøgeren har tilføjet, at den nævnte protokol, selv om den endnu ikke er i kraft, er blevet undertegnet og indgået af Unionen, hvorfor den forbyder Unionen at træffe foranstaltninger, der er i strid med protokollen.

Den omstændighed, at direktiv 2014/40/EU 5 ikke udtrykkeligt indeholder et forbud mod at overlade de omhandlede handlinger til tobaksindustrien, er uden betydning. Dels kan og bør dette direktiv fortolkes i overensstemmelse med nævnte protokol, dels er det, såfremt det antages at en sådan fortolkning ikke er mulig, selve direktivet, som er i strid med protokollen og følgelig med de europæiske traktater.

____________

1     EUT 2018, L 96, s. 1.

2     EUT 2018, L 96, s. 7.

3     EUT 2018, L 96, s. 57.

4     Første protokol til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, vedtaget i Seoul den 12.11.2012.

5     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3.4.2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT 2014, L 127, s. 1).