Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht München I (Tyskland) den 15. juli 2019 – Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände - Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. mod Telefonica Germany GmbH & Co.OHG

(Sag C-539/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht München I

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände - Verbraucherzentrale Bundesverband e.V.

Sagsøgt: Telefonica Germany GmbH & Co.OHG

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 6a og artikel 6e, stk. 3, i forordning (EU) nr. 531/2012 1 fortolkes således, at mobilkommunikationsudbydere den 15. juni 2017 automatisk skal overføre gamle kunder til den regulerede tarif i henhold til artikel 6a i forordning (EU) nr. 531/2012 uafhængigt af, om disse kunder hidtil havde en reguleret tarif eller en særlig, såkaldt alternativ roamingtarif?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13.6.2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT 2012, L 172, s. 10), som ændret ved forordning (EU) 2015/2120 (EUT 2015, L 310, s. 1).