Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 10. april 2019 – PORR Építési Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

(Sag C-292/19)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: PORR Építési Kft.

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

Præjudicielle spørgsmål

Skal momsdirektivets 1 artikel 90, stk. 1 og 2, fortolkes således, at medlemsstaterne skal tillade en nedsættelse af momsgrundlaget, når det endegyldigt kan bevises, at den afgiftspligtige person ikke eller kun delvist har modtaget modydelsen for en transaktion, som vedkommende har udført?

Skal Den Europæiske Unions Domstols praksis, navnlig når der henses til de afsagte domme i Almos-sagen [C-337/13], præmis 23, Di Maura-dagen [C-246/16], præmis 20-29, og analogt T-2-sagen [C-396/16], præmis 31-45, fortolkes således, at der i forhold til medlemsstatens forpligtelse i henhold til momsdirektivets artikel 90, stk. 1, til efterfølgende at nedsætte afgiftsgrundlaget, skal sondres mellem køberens ikke-betaling eller kun delvise betaling af modydelsen og en sådan situation, hvor sælgerens fordring er blevet endegyldigt uerholdelig, således at medlemsstaten i det første tilfælde kan gøre brug af undtagelsen i artikel 90, stk. 2, mens denne undtagelse er udelukket i det andet tilfælde, hvorfor medlemsstaten under alle omstændigheder skal tillade en efterfølgende nedsættelse af afgiftsgrundlaget i dette tilfælde?

____________

1     Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1)