PERSONALERETTENS DOM
(Første Afdeling)
15. juni 2010
Sag F-35/08
Dimitrios Pachtitis
mod
Europa-Kommissionen
»Almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/77/06 — ingen adgang til den skriftlige prøve som følge af det i adgangsprøverne opnåede resultat — EPSO’s beføjelser«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Dimitrios Pachtitis har nedlagt påstand om annullation for det første af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO) afgørelse af 31. maj 2007, hvorved han blev underrettet om, at han ikke havde bestået adgangsprøverne til den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/77/06, for det andet af EPSO’s afgørelse af 6. december 2007, hvorved hans klage over afgørelsen af 31. maj 2007 blev afslået, og for det tredje af alle tilknyttede retsakter.
Udfald: Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors afgørelser af 31. maj 2007 og af 6. december 2007, hvorved sagsøgeren ikke blev opført på listen over de 110 ansøgere, der opnåede de bedste resultater i adgangsprøverne til den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/77/06, annulleres. Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens omkostninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der er interveneret til støttet for sagsøgerens påstande, bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd — søgsmål — akt, der indeholder et klagepunkt — udtrykkelig afgørelse om afslag på klagen — afgørelse truffet efter fornyet behandling af en tidligere afgørelse — formaliteten
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
2. Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) — beføjelser — fastlæggelse af en udvælgelsesprøves indhold og rettelse af adgangsprøven til en udvælgelsesprøve — ikke omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 7; Europa-Parlamentets, Rådets, Kommissionens, Domstolens, Revisionsrettens, Det Økonomiske og Sociale Udvalgs, Regionsudvalgets og Ombudsmandens afgørelse 2002/620, art. 2)
3. Tjenestemænd — udvælgelsesprøve — begreb — indledende fase med adgangsprøver, der indeholder multiple choice-spørgsmål — omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)
1. Hvis afgørelsen om afvisning af en klage — den være sig stiltiende eller udtrykkelig — indeholder et rent afslag på klagen, bekræfter den blot den akt eller den undladelse, som klageren gør indsigelse mod, og udgør ikke i sig selv en anfægtelig akt. Det er tilfældet med en retsakt, som ikke indeholder nogen ny omstændighed i forhold til en ældre retsakt, der går adressaten imod, og som dermed ikke erstatter den ældre retsakt. En udtrykkelig afgørelse om afvisning af en klage kan imidlertid, henset til dens indhold, være sådan, at den ikke bekræfter den anfægtede retsakt.
Dette er tilfældet, når afgørelsen om afvisning af klagen indeholder en fornyet vurdering af sagsøgerens forhold på grundlag af nye faktiske eller retlige omstændigheder, eller når den ændrer eller supplerer den oprindelige afgørelse. I disse tilfælde udgør afvisningen af klagen en retsakt, der er underlagt Unionens retsinstansers kontrol, og Unionens retsinstanser tager hensyn til den ved vurderingen af lovligheden af den anfægtede retsakt eller anser den ligefrem for en retsakt, der går adressaten imod, og som erstatter den anfægtede retsakt.
(jf. præmis 37-39)
Henvisning til:
Domstolen: 28. maj 1980, forenede sager 33/79 og 75/79, Kuhner mod Kommissionen, Sml. s. 1677, præmis 9; 10. december 1980, sag 23/80, Grasselli mod Kommissionen, Sml. s. 3709, præmis 18; 16. juni 1988, sag 371/87, Progoulis mod Kommissionen, Sml. s. 3081, præmis 17
Retten: 27. juni 2000, sag T-608/97, Plug mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 125, og II, s. 569, præmis 23; 12. december 2002, forenede sager T-338/00 og T-376/00, Morello mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 301, og II, s. 1457, præmis 34 og 35; 2. marts 2004, sag T-14/03, Di Marzio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 43, og II, s. 167, præmis 54; 10. juni 2004, sag T-258/01, Eveillard mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 167, og II, s. 747, præmis 31; 14. oktober 2004, sag T-389/02, Sandini mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 295, og II, s. 1339, præmis 49; 7. juni 2005, sag T-375/02, Cavallaro mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 151, og II, s. 673, præmis 63-66
Personaleretten: 9. september 2008, sag F-18/08, Ritto mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 281, og II-A-1, s. 1495, præmis 17
2. Det fremgår bl.a. af bilag III til vedtægten, at reguleringen af proceduren for udvælgelsesprøver bygger på princippet om den delte kompetence mellem ansættelsesmyndigheden og udvælgelseskomitéen. I en bestræbelse på at sikre gennemsigtigheden i proceduren for udvælgelsen af Unionens personale viser dette diarki i vedtægten — samtidigt med, at det er udtryk for en selvbegrænsning af den administrative magt — lovgivers vilje til ikke kun at overlade administrationen den delikate opgave at udvælge det omhandlede personale, men også via en udvælgelseskomité at lade personer, som ikke tilhører det administrative hierarki — navnlig personalerepræsentanter — deltage heri.
Denne delte kompetence er ikke blevet berørt af oprettelsen af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO), idet det af artikel 2 i afgørelse 2002/620 udtrykkeligt fremgår, at EPSO udøver de udvælgelsesbeføjelser, som er overdraget til ansættelsesmyndighederne på området for udvælgelsesprøver. Desuden følger det af artikel 7 i bilag III til vedtægten, at hvad angår gennemførelsen af udvælgelsesprøver til rekruttering af tjenestemænd har EPSO’s opgaver i det væsentlige en organisatorisk karakter. EPSO’s beføjelser omfatter i denne henseende hverken valget eller vurderingen af emnerne i de spørgsmål, som stilles i en udvælgelsesprøve.
Sammenfattende er de opgaver, som EPSO er blevet betroet, af en beskaffenhed, der gør dette organ til en vigtig aktør i fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens politik på personaleudvælgelsesområdet, men hvad angår afholdelsen af udvælgelsesprøverne til rekruttering af tjenestemænd er dens rolle — om end væsentlig i det omfang, den bistår udvælgelseskomitéen — under alle omstændigheder subsidiær i forhold til denne komité, og EPSO kan i øvrigt ikke erstatte den.
Såfremt EPSO har udelukket en ansøger fra en udvælgelsesprøve, fordi den pågældendes resultat til adgangsprøven ikke var tilstrækkeligt, skal denne afgørelse således annulleres. Uanset om rettelsen af disse adgangsprøver, der består af multiple choice-spørgsmål, er sket pr. computer, og at rettelsen således bygger på en automatiseret procedure uden nogen subjektiv skønsmargen, er det dog stadigvæk sådan, at gennemførelsen af denne automatiserede procedure indebærer, at der træffes afgørelse vedrørende sværhedsgraden af de i forbindelse med adgangsprøven stillede spørgsmål og vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt visse spørgsmål skal neutraliseres. I mangel af en ændring af vedtægten, hvorved EPSO overdrages opgaver, der vedrører fastlæggelsen af prøvernes indhold og rettelsen heraf, er det åbenbart, at der er tale om opgaver, som normalt påhviler en udvælgelsesprøves udvælgelseskomité.
(jf. præmis 50, 56-58, 63, 65 og 70)
3. Såfremt der i forbindelse med en udvælgelsesprøve gennemføres en indledende fase, der indebærer, at mere end 90% af ansøgerne — ikke af formelle grunde, men fordi de ikke har besvaret prøverne tilstrækkeligt tilfredsstillende — frasorteres, udgør denne fase en uadskillelig del af en udvælgelsesprøve. Adgangsprøvernes karakter af en »udvælgelsesprøve« er så meget desto mere åbenbar derved, at det ikke er tilstrækkeligt at opnå gennemsnittet i de omhandlede prøver, men at det for at kunne få adgang til udvælgelsesprøvens anden fase er nødvendigt, at man er blandt de ansøgere, der har opnået de bedste resultater i udvælgelsesprøverne. Den omstændighed, at prøverne i den indledende fase er af en beskaffenhed, hvor de stilles op mod hinanden, er dog en uadskillelig del af selve udvælgelsesprøvebegrebet.
(jf. præmis 61 og 62)
Henvisning til:
Domstolen: 4. juli 1996, sag C-254/95 P, Parlamentet mod Innamorati, Sml. I, s. 3423, præmis 28
Retten: 2. maj 2001, forenede sager T-167/99 og T-174/99, Giulietti m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 93, og II, s. 441, præmis 81