Language of document :

Sag anlagt den 15. december 2009 - AA mod Kommissionen

(Sag F-101/09)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AA (Bruxelles, Belgien) (ved avocats K. Van Maldegem og C. Mereu)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Principalt: Påstand om delvis annullation af afgørelsen om at indplacere sagsøgeren i lønklasse AD6, løntrin 2, og om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som er blevet forvoldt. Subsidiært: Europa-Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som er forvoldt ved den forsinkelse, hvormed sagsøgeren blev ansat.

Sagsøgerens påstande

Principalt: afgørelsen af 19. februar 2009 annulleres for så vidt angår den del, hvorved sagsøgerens endelige indplacering i lønklasse fastsættes, og Kommissionen tilpligtes at betale en erstatning på 320 854 EUR, med tillæg af renter og morarenter beregnet med 6,75% for den lidte økonomiske og ikke-økonomiske skade.

Subsidiært: Europa-Kommissionen tilpligtes at betale en erstatning på 2 331 246 EUR med tillæg af renter og morarenter for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som er forvoldt ved den forsinkelse, hvormed sagsøgeren blev ansat.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________