PERSONALERETTENS KENDELSE

(Første Afdeling)

4. april 2011

Sag F-45/10

AO

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – disciplinærsanktion – fjernelse fra tjenesten – procesreglementets artikel 35, stk. 1, litra d), og artikel 35, stk. 2, litra a) – åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«

Angående: Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106a, hvorunder AO har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 23. juli 2009, hvorved sagsøgeren med virkning fra den 15. august 2009 blev fjernet fra tjenesten uden nedsættelse af pensionsrettigheder.

Udfald: Sagen afvises, idet det er åbenbart, at den delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet. AO betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Retspleje – søgsmål ved Personaleretten – mulighed for at forkaste et søgsmål i realiteten uden først at tage stilling til sagsøgtes formalitetsindsigelse

2.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – adfærd, der har til formål at miskreditere den pågældende eller forringe dennes arbejdsvilkår

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

1.      Unionens retsinstanser har adgang til på baggrund af enhver sags konkrete omstændigheder at vurdere, om det af retsplejehensyn er berettiget at forkaste et søgsmål i realiteten uden først at tage stilling til sagsøgtes formalitetsindsigelse.

(jf. præmis 34)

Henvisning til:

Personaleretten: 8. april 2008, sag F-134/06, Bordini mod Kommissionen, præmis 56; 28. oktober 2010, sag F-113/05, Kay mod Kommissionen, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis

2.      Vedtægtens artikel 12a, stk. 3, definerer psykisk chikane som »misbrug«, der kræver, at to kumulative betingelser er opfyldt, for at chikanen foreligger. Den første betingelse vedrører adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift, som kommer til udtryk »over en periode gentagne gange eller systematisk«, hvilket forudsætter, at den psykiske chikane skal opfattes som en proces, der nødvendigvis har et tidsmæssigt forløb, og forudsætter, at der finder gentagne eller kontinuerlige handlinger sted, og at de er »forsætlige«. Den anden betingelse, som adskilles fra den første af præpositionen »og«, kræver, at adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift har den virkning at være et angreb på »en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet«. Det er af den omstændighed, at adjektivet »forsætlig« vedrører den første betingelse, og ikke den anden, muligt at udlede en dobbelt konklusion. For det første skal adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift som omhandlet i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, være frivillige, hvilket fra denne bestemmelses anvendelsesområde udelukker handlinger, der fremkommer tilfældigt. For det andet kræves det derimod ikke, at adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift er blevet foretaget med den hensigt at være et angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet. Der kan med andre ord være tale om psykisk chikane i den i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, omhandlede forstand, uden at chikanøren med adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift har tilsigtet at miskreditere offeret eller forsætligt forringe vedkommendes arbejdsvilkår. Det er tilstrækkeligt, at hans handlinger objektivt har haft sådanne følger, eftersom de har været frivillige.

(jf. præmis 37)

Henvisning til:

Personaleretten: 9. december 2008, sag F-52/05, Q mod Kommissionen, præmis 135, der verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret under sagsnummer T-80/09 P