Language of document : ECLI:EU:F:2013:50

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

24. april 2013

Sag F-73/11

CB

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – almindelig udvælgelsesprøve – meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/181/10 – ikke adgang til at deltage i bedømmelsesprøverne«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af denne traktats artikel 106A, hvorved CB har nedlagt påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/181/10 trufne afgørelse, meddelt ved skrivelse af 20. august 2010 fra Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) og bekræftet efter en fornyet undersøgelse, om ikke at give sagsøgeren adgang til nævnte udvælgelsesprøves bedømmelsesprøver.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af CB’s omkostninger. CB bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – adgangsbetingelser – fremlagte eksamensbeviser eller dokumenteret erhvervserfaring – udvælgelseskomitéens vurdering – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 27; bilag III, art. 5)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afholdelse – adgangsbetingelser og nærmere bestemmelser – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – udvælgelsesprøve karakteriseret ved et stort antal deltagere – brug af stopprøver – kontrol af, om de adgangsbetingelser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, er opfyldt – afgørelse om udelukkelse efter stopprøverne – lovlig

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 4 og 5)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – vurdering af ansøgernes egnethed – nærmere regler for hensyntagen til antallet af publikationer

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 5)

1.      Meddelelsen om udvælgelsesprøven kan – uden at specificere niveauet for den erfaring, der kræves til den stilling, der skal besættes – alene angive en vid formulering, således at det overlades udvælgelseskomitéen i det konkrete tilfælde at vurdere, om de indgivne kvalifikationsbeviser og eksamensbeviser samt den af ansøgerne angivne erhvervserfaring er i overensstemmelse med det niveau, der kræves i henhold til vedtægten, og dermed i henhold til meddelelsen om udvælgelsesprøven, til udøvelsen af arbejdsopgaver af den i meddelelsen omhandlede kategori.

Udvælgelseskomitéen råder i denne forbindelse over et skøn ved vurderingen af ansøgernes tidligere erhvervserfaring, såvel for så vidt angår karakteren og varigheden heraf som dens større eller mindre relevans for den pågældende stillings krav. Inden for rammerne af sin legalitetskontrol skal Unionens retsinstanser begrænse sig til at efterprøve, at udvælgelseskomitéens udøvelse af sit skøn ikke er udøvet på grundlag af en åbenbar vildfarelse.

Hvad angår en meddelelse om en udvælgelsesprøve, der angiver, at erhvervserfaring med internationale forhandlinger er en fordel i forbindelse med udvælgelsen af ansøgere, henset til karakteren af de arbejdsopgaver, der henhører under de stillinger, der skal besættes, og som er omhandlet i denne meddelelse om udvælgelsesprøven, bl.a. i det omfang disse arbejdsopgaver kan indebære deltagelse i forhandlinger mellem Unionen og tredjestater eller internationale organisationer, kan udvælgelseskomitéen inden for grænserne af sin vide skønsbeføjelse fortolke denne fordel således, at den alene vedrører offentlige internationale forhandlinger, uden at tilsidesætte meddelelsen om udvælgelsesprøven. Den omstændighed, at der kun tages hensyn til en sådan erfaring, kan ikke betegnes som et åbenbart urigtigt skøn.

Udvælgelseskomitéen kan desuden ikke tage hensyn til en ansøgers arbejde to gange ved udvælgelsen af ansøgerne. Udvælgelseskomitéen tilstræber således at give de bedst kvalificerede ansøgere adgang, hvilket bl.a. omfatter de ansøgere med mest mulig erfaring. I det tilfælde, hvor en ansøger, hvis arbejde er medregnet to eller flere gange, imidlertid har fået adgang, og ansøgere med mere erfaring, som kun er medregnet en enkelt gang, er blevet udelukket, er denne situation følgelig i strid med formålet med vedtægtens artikel 27.

(jf. præmis 42-44, 52, 63 og 74)

Henvisning til:

Domstolen: 14. juni 1972, sag 44/71, Marcato mod Kommissionen, præmis 14; 12. juli 1989, sag 225/87, Belardinelli m.fl. mod Domstolen, præmis 13 og 14

Retten i Første Instans: 12. juni 1997, sag T-237/95, Carbajo Ferrero mod Parlamentet, præmis 48; 21. november 2000, sag T-214/99, Carrasco Benítez mod Kommissionen, præmis 70; 28. november 2002, sag T-332/01, Pujals Gomis mod Kommissionen, præmis 39 og 40; 31. januar 2006, sag T-293/03, Giulietti mod Kommissionen, præmis 64 og 65

2.      Ansættelsesmyndigheden har et vidt skøn med hensyn til at fastsætte betingelserne og de nærmere bestemmelser for afholdelsen af en udvælgelsesprøve, og det tilkommer kun Unionens retsinstanser at efterprøve ansættelsesmyndighedens valg, såfremt grænserne for dette skøn ikke er blevet overholdt.

Inden for rammerne af dette vide skøn kan den nævnte ansættelsesmyndighed, når den afholder en almindelig udvælgelsesprøve, i meddelelsen om udvælgelsesprøven foreskrive en indledende fase, hvor udvælgelseskomitéen gennemfører en forhåndsudvælgelse af ansøgerne med henblik på kun at udvælge de ansøgere, som besidder de krævede kvalifikationer for at kunne få adgang til udvælgelsesprøven inden for det pågældende område, for således at opfylde kravene til en rationel afvikling af udvælgelsesprøven i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik.

Herved er den fremgangsmåde, som navnlig ved udvælgelsesprøver, der er karakteriseret ved et stort deltagerantal, består i først efter stopprøverne at efterprøve, om ansøgerne opfylder de særlige adgangsbetingelser til udvælgelsesprøven, i overensstemmelse med artikel 4 og 5 i bilag III til vedtægten og med institutionens interesse i udelukkende at råde over ansøgere, som opfylder disse betingelser, med henblik på deltagelsen i udvælgelsesprøven, samt i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik.

(jf. præmis 81-83)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 26. oktober 2004, sag T-207/02, Falcone mod Kommissionen, præmis 38-40

3.      Hvad angår udvælgelseskomitéens tildeling af point til ansøgerne i forhold til deres publikationer kan der ikke, i det tilfælde, hvor udvælgelseskomitéen kan tildele højst fire point, være matematisk overensstemmelse mellem, på den ene side, antallet af sider og antallet af publikationer, og, på den anden side, antallet af point tildelt af udvælgelseskomitéen.

(jf. præmis 94)