PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

13. september 2011

Sag F-68/10

Thorsten Behnke

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – bedømmelses- og forfremmelsesåret 2009 – begrundelse for Det Paritetiske Bedømmelses- og Forfremmelsesudvalgs udtalelse – åbenbart urigtigt skøn«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratom-traktaten, hvorunder Thorsten Behnke har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelser om at indplacere ham i præstationsgruppe II i det bedømmelsesår, som dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december 2008, og om at tildele ham 5 forfremmelsespoint for forfremmelsesåret 2009.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af Thorsten Behnkes omkostninger. Thorsten Behnke bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – overensstemmelse mellem klagen og søgsmålet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og art. 91)

2.      Tjenestemænd – bedømmelse – paritetisk bedømmelsesudvalg – udtalelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

3.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – administrationens skønsbeføjelse – elementer, der vil kunne tages i betragtning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43 og art. 45)

4.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – nødvendig sammenhæng mellem de beskrivende bemærkninger og den talmæssige bedømmelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

5.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – formel fastsættelse af mål

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

1.      Med forbehold af ulovlighedsindsigelser og ufravigelige procesforudsætninger vil der normalt kun være tale om ændringer af tvistens årsag og dermed afvisning som følge af tilsidesættelse af reglen om overensstemmelse mellem klage og stævning, såfremt sagsøgeren, idet han i klagen kun kritiserer den formelle gyldighed af den for ham bebyrdende forvaltningsakt, herunder de proceduremæssige aspekter, i stævningen fremsætter materielle anbringender, eller i den modsatte situation, hvor sagsøgeren efter kun i sin klage at have bestridt det materielle indhold af den for ham bebyrdende forvaltningsakt, indgiver en stævning, der indeholder anbringender vedrørende aktens formelle gyldighed, herunder de proceduremæssige aspekter.

En tjenestemand, der ikke har fremsat et anbringende vedrørende formelle mangler i sin klage, kan ikke for første gang i søgsmålet fremsætte et anbringende om formelle mangler i bedømmelsesrapporten.

(jf. præmis 32 og 33)

Henvisning til:

Personaleretten: 1. juli 2010, sag F-45/07, Mandt mod Parlamentet, præmis 120

2.      Det paritetiske bedømmelsesudvalgs forpligtelse til at udtale sig om indholdet af bedømmelsesrapporterne udgør en væsentlig formforskrift. Ikke desto mindre fastsætter de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, som Kommissionen har vedtaget, ikke nogen formel afstemningsprocedure for det nævnte udvalg. Desuden kan der ikke fastslås nogen forskel på nær en rent semantisk mellem en udtalelse opnået ved konsensus og en udtalelse opnået ved enstemmighed. Dog kan opnåelsen af en udtalelse ved konsensus i den nævnte komité ikke fritage udvalget fra den begrundelsespligt, der påhviler denne. Artikel 8, stk. 4, i de nævnte almindelige gennemførelsesbestemmelser fastsætter imidlertid, at selv en udtalelse, der er vedtaget ved enstemmighed, skal indeholde en begrundelse for den operationelle konklusion.

Når en udtalelse imidlertid er affattet i form af en standardformular og ikke refererer til oplysninger vedrørende tjenestemandens særlige situation, er denne udtalelse ikke begrundet.

Desuagtet udgør tilsidesættelser af procedurereglerne, herunder tilsidesættelser vedrørende udfærdigelse af bedømmelsesrapporter, væsentlige uregelmæssigheder, som alene kan rejse tvivl om en sådan rapports gyldighed, såfremt den berørte godtgør, at den nævnte rapport kunne have haft et andet indhold, hvis disse tilsidesættelser ikke havde foreligget.

(jf. præmis 38-42)

Henvisning til:

Domstolen: 22. december 2008, sag C-198/07 P, Gordon mod Kommissionen, præmis 71-75

Retten i Første Instans: 9. marts 1999, sag T-212/97, Hubert mod Kommissionen, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis

3.      I Kommissionen er der en tæt sammenhæng mellem bedømmelsesrapporten, som fastsætter præstationsniveauet, og den senere afgørelse om tildeling af forfremmelsespoint, selv om ansættelsesmyndigheden bevarer en vid skønsmargin i forbindelse med forfremmelsesåret med henblik på fastsættelsen af det præcise antal forfremmelsespoint. I den forstand er procedurerne for bedømmelse og forfremmelse i Kommissionen uadskillelige. I denne forbindelse er det tilladt, at den nævnte myndighed ved bedømmelsen af en tjenestemands fortjenester kan tage den nylige forfremmelse af tjenestemanden i betragtning.

Administrationen er desuden forpligtet til ved bedømmelsen af en tjenestemands fortjenester at tage de vanskelige omstændigheder i betragtning, hvorunder han har udført sin tjeneste, og herunder den omstændighed, at hans afdeling har rådet over mindre personale end det, der var forudset, da de angivne mål blev fastsat for denne tjenestemand.

(jf. præmis 52, 56 og 62)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 31. januar 2007, sag T-236/05, Aldershoff mod Kommissionen, præmis 85 ff.

Personaleretten: 21. februar 2008, Semeraro mod Kommissionen, præmis 56; 23. februar 2010, sag F-7/09, Faria mod KHIM, præmis 53

4.      De beskrivende bemærkninger i en bedømmelsesrapport har til formål at begrunde de analytiske vurderinger, der er anført i rapporten. Disse bemærkninger tjener som grundlag for udfærdigelsen af bedømmelsen og gør det muligt for tjenestemanden at forstå den opnåede bedømmelse. Følgelig skal bemærkningerne, henset til deres afgørende rolle ved udfærdigelsen af bedømmelsesrapporten, være sammenhængende med de tildelte point på en sådan måde, at bedømmelsen skal anses for en talmæssig eller analytisk gengivelse af bemærkningerne. Henset til det særdeles vide skøn, bedømmerne har, når de skal vurdere det arbejde, som er udført af dem, som de skal bedømme, kan en eventuel manglende sammenhæng i en bedømmelsesrapport imidlertid kun begrunde en annullation, hvis den er åbenbar.

(jf. præmis 78)

Henvisning til:

Personaleretten: 13. december 2007, sag F-28/06, Sequeira Wandschneider mod Kommissionen, præmis 109 og 110

5.      I henhold til artikel 5 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, som Kommissionen har vedtaget, sigter bedømmelsen af en tjenestemands indsats på at vurdere, i hvilket omfang de mål, der er blevet fastsat, er nået. Det følger af de samme bestemmelser, at målene skal fastsættes ud fra en antagelse om normale arbejdsforhold. Når administrationen beslutter at lade bedømmelsen af sine tjenestemænd hvile på behørigt formaliserede mål, udgør det dokument, der præciserer de angivne mål for tjenestemanden, et væsentligt element ved bedømmelsen af dennes indsats.

(jf. præmis 79)

Henvisning til:

Personaleretten: 10. november 2009, sag F-93/08, N mod Parlamentet, præmis 64