Language of document :

Appel iværksat den 16. maj 2019 af Hamas til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 6. marts 2019 i sag T-289/15, Hamas mod Rådet

(Sag C-386/19 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Hamas (ved avocate L. Glock)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom af 6. marts 2019, Hamas mod Rådet, T-289/15, ophæves.

Domstolen træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål, der er genstand for appellen.

Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger for Retten og Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har påberåbt sig fire anbringender til støtte for sin appel.

For det første har Retten ved at fastslå, at de faktiske omstændigheder, der er gengivet i punkt 15 i bilag A og i punkt 17 i bilag B i begrundelsen for retsakterne af marts 2015, er påberåbt selvstændigt af Rådet, gengivet sagsakterne forkert, erstattet de grunde, der er anført af ophavsmanden til de appellerede retsakter med sine egne og frataget appellanten muligheden for at forberede sit forsvar.

For det andet har Retten tilsidesat artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931 ved at medgive, at en afgørelse truffet af en administrativ myndighed var truffet af en kompetent myndighed som omhandlet i denne bestemmelse, selv om den aldrig havde været genstand for domstolsprøvelse.

For det tredje har Retten tilsidesat artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, artikel 296 TEUF og appellantens ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsbeskyttelse ved at fastslå, at den britiske afgørelse var en afgørelse om domfældelse, og at Rådet derfor var forpligtet til i videst muligt omfang at henholde sig til det skøn, som den myndighed, der havde truffet afgørelsen, havde foretaget.

For det fjerde har Retten ved at fastslå, at Hamas og Hamas IDQ var en enkelt enhed, tilsidesat bevisbyrdereglerne, tilladt Rådet at tilpasse sine grunde under sagens behandling, taget hensyn til beviser uden at efterprøve, om de var relevante, tilsidesat den kontradiktoriske karakter af retsforhandlingerne vedrørende de faktiske omstændigheder, gengivet sagsakterne forkert og tilsidesat princippet om sagernes uafhængighed.

____________