Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal d’instance de Rennes (Frankrig) den 27. november 2019 – Caisse de Crédit Mutuel Le Mans Pontlieue mod OG

(Sag C-865/19)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal d’instance de Rennes

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Caisse de Crédit Mutuel Le Mans Pontlieue

Sagsøgt: OG

Præjudicielt spørgsmål

Betyder den regel, der følger af direktiv 98/7/EF af 16. februar 1998 1 , af direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 2 og af direktiv 2014/17/EF af 4. februar 2014 3 , hvorefter »[b]eregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller derover, forhøjes den bestemmende decimal med én«, at årlige omkostninger i procent, der er oplyst til 5,363%, kan anses for at være korrekt, selv om de reelle årlige omkostninger i procent for en forbrugerkredit er på 5,364511%?

____________

1     Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF af 16.2.1998 om ændring af direktiv 87/102/EØF, om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (EFT 1998, L 101, s. 17).

2     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s. 66).

3     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4.2.2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 60, s. 34).