Language of document :

Appel iværksat den 17. december 2018 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 4. oktober 2018 i sag T-272/16, Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen

(Sag C-797/18 P)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved G. Kanellopoulos, E. Leftheriotou og A. Vasilopoulou)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 4. oktober 2018, sag Τ-272/16, ophæves, for så vidt som Kommissionen blev frifundet, Den Hellenske Republiks gives medhold i søgsmålet anlagt den 25. juni 2016, og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/417 af 17. marts 2016 1 annulleres, for så vidt som den (a) pålagde finansielle korrektioner for i alt 166 797 866,22 EUR for ansøgningsårene 2012-2013 i sektoren for direkte afkoblet støtte og (b) pålagde en samlet finansiel korrektion på i alt 3 880 460,50 EUR for regnskabsårene 2010-2013 i sektoren for Udvikling af landdistrikter – ELFUL, akse 1 + 3 – Foranstaltning 125 og 121 investerings-foranstaltninger (2007-2013).

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat seks anbringender.

A. Tre af anbringenderne angår den del af den appellerede dom, der vedrører det første, andet og tredje søgsmålsanbringende, og den korrektion, der er pålagt i sektoren for direkte afkoblet støtte.

Det første appelanbringende vedrører den urigtige fortolkning og anvendelse af artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr.796/2004 2 af 21. april 2004 vedrørende definitionen af græsarealer samt en upassende begrundelse af den appellerede dom.

Det andet appelanbringende vedrører en urigtig fortolkning af retningslinjerne VI/5330/97 hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at pålægge en korrektion på 25% er opfyldt, en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 43, 44 og 137 i forordning nr. 73/2009 3 , en upassende og selvmodsigende begrundelse samt urigtig gengivelse af forligsorganets rapport.

Med det tredje appelanbringende gøres det endvidere gældende, at der er sket en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 31, stk. 2, i forordning nr. 1290/2005 4 og af de relevante retningslinjer, af princippet om ne bis in idem og proportionalitetsprincippet samt en utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse.

B. Hvad angår den del af den appellerede dom, der vedrører det fjerde og femte søgsmålsanbringende om den korrektion, der blev pålagt inden for rammerne af foranstaltning 125 i programmet for udvikling af landdistrikterne, fremsættes to appelanbringender. Det første af disse (det fjerde appelanbringende) vedrører en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 71, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 5 samt en utilstrækkelig og upassende begrundelse af den appellerede dom, mens appellanten med det andet af disse (det femte appelanbringende) har gjort gældende, at den appellerede dom er behæftet med en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 31, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1290/2005, og har anfægtet begrundelsen heraf som utilstrækkelig og upassende.

C. Endelig har appellanten vedrørende den del af den appellerede dom, hvorved det syvende søgsmålsanbringende om den korrektion, der blev pålagt for foranstaltning 121 i programmet for udvikling af landdistrikterne, blev forkastet, med det sjette appelanbringende, som består af to led, gjort gældende, at der er foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 73 i Kommissionens forordning nr. 817/2004, 6 at begrundelsen er utilstrækkelig, og at der er sket en urigtig gengivelse af beviserne.

____________

1 EUT 2016, L 75, s. 16.

2 EUT 2004, L 141, s. 18.

3 EUT 2009, L 30, s. 16.

4 EUT 2005, L 209, s. 1.

5 EUT 2005, L 277, s. 1.

6 EUT 2004, L 153, s. 31.