Sag C-681/11

Bundeswettbewerbsbehörde

og

Bundeskartellanwalt

mod

Schenker & Co. AG m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof)

»Karteller – artikel 101 TEUF – forordning (EF) nr. 1/2003 – artikel 5 og artikel 23, stk. 2 – subjektive betingelser for at pålægge en bøde – virkning af juridisk rådgivning eller en beslutning fra en national konkurrencemyndighed – en national konkurrencemyndigheds mulighed for at fastslå en overtrædelse af Den Europæiske Unions konkurrenceret uden at pålægge en bøde«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. juni 2013

1.        Konkurrence – EU-retsregler – overtrædelser – forsætlige eller uagtsomme – en virksomheds vildfarelse med hensyn til ulovligheden af dens adfærd forårsaget af juridisk rådgivning fra en advokat eller en beslutning fra en national konkurrencemyndighed – grundlag for en berettiget forventning i den henseende – foreligger ikke i tilfælde af præcise løfter afgivet af andre end administrationen

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 5, og art. 23, stk. 2)

2.        Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – nedsættelse af bøden som modydelse for den anklagede virksomheds samarbejde – betingelser – Kommissionens skøn

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)

3.        Konkurrence – EU-retsregler – anvendelse – de nationale konkurrencemyndigheders kompetence – mulighed for at fastslå overtrædelsen uden at pålægge en bøde med den begrundelse, at den berørte virksomhed har deltaget i et nationalt kronvidneprogram – undtagelse

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 5 og art. 23, stk. 2)

1.        Artikel 101 TEUF skal fortolkes således, at en virksomhed, der har overtrådt denne bestemmelse, ikke kan undgå at blive pålagt en bøde, når denne overtrædelse skyldes en vildfarelse fra virksomhedens side vedrørende lovligheden af dens adfærd på grund af konklusionen i en advokats juridiske rådgivning eller konklusionen i en national konkurrencemyndigheds afgørelse.

Det fremgår ikke af ordlyden af artikel 5 i forordning nr. 1/2003, der fastlægger de nationale konkurrencemyndigheders kompetence, at vedtagelsen af de i forordningens artikel 23, stk. 2, foreskrevne gennemførelsesforanstaltninger kræver, at betingelser af subjektiv karakter opfyldes. Hvis medlemsstaterne imidlertid indfører sådanne betingelser, skal disse betingelser være mindst lige så strenge som de i artikel 23 i forordning nr. 1/2003 fastsatte, for at EU-rettens effektivitet ikke hindres. Med hensyn til spørgsmålet, om en overtrædelse er blevet begået forsætligt eller uagtsomt, afhænger denne karakterisering af den omhandlede virksomheds adfærd, når den ikke kan være uvidende om, at dens adfærd er konkurrencebegrænsende, uanset om den måtte være klar over, at den hermed overtræder traktatens konkurrenceregler. Virksomheder, der på direkte vis enes om deres salgspriser, kan åbenlyst ikke være uvidende om den konkurrencebegrænsende karakter af deres adfærd.

Derudover kan ingen påberåbe sig tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, såfremt den kompetente administration ikke har afgivet præcise løfter. Det følger heraf, at juridisk rådgivning ydet af en advokat under alle omstændigheder ikke kan begrunde en berettiget forventning hos en virksomhed om, at dennes adfærd ikke udgør en overtrædelse af artikel 101 TEUF eller ikke giver anledning til pålæggelse af en bøde. Hvad angår de nationale konkurrencemyndigheder kan disse, idet de ikke er kompetente til at træffe en negativ afgørelse, dvs. en afgørelse, der fastslår, at der ikke foreligger en overtrædelse af artikel 101 TEUF, ikke skabe en berettiget forventning hos virksomhederne om, at deres adfærd ikke udgør en overtrædelse af denne bestemmelse.

(jf. præmis 35-37, 39 og 41-43 samt domskonkl. 1)

2.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 48 og 49)

3.        Artikel 101 TEUF samt artikel 5 og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 skal fortolkes således, at i tilfælde, hvor eksistensen af en overtrædelse af artikel 101 TEUF er fastslået, kan de nationale konkurrencemyndigheder undtagelsesvis begrænse sig til at fastslå overtrædelsen uden at pålægge en bøde, når den berørte virksomhed har deltaget i et nationalt kronvidneprogram.

(jf. præmis 50 og domskonkl. 2)