RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

17. september 2014

Sag F-117/13

Kari Wahlström

mod

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)

»Personalesag – ansatte i Frontex – midlertidigt ansat – ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt – forlængelsesprocedure – artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – retten til at blive hørt – tilsidesættelse – indvirkning på afgørelsens betydning«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, hvorunder Kari Wahlström har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen truffet af den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser den 19. februar 2013 om ikke at forlænge hendes kontrakt som midlertidig ansat.

Udfald:      Afgørelsen truffet af den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser den 19. februar 2013 om ikke at forlænge Kari Wahlströms kontrakt som midlertidig ansat annulleres. I øvrigt frifindes Frontex. Frontex bærer sine egne omkostninger og betaler Kari Wahlströms omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – ikke forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt – vedtagelse af afgørelsen uden på forhånd at have givet den pågældende mulighed for at fremsætte sine bemærkninger – tilsidesættelse af retten til kontradiktion

[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 47]

Når en afgørelse om ikke at forlænge en midlertidigt ansats tidsbegrænsede kontrakt berører den pågældende ansattes situation negativt derved, at den medfører, at han fratages muligheden for at fortsætte ansættelsesforholdet, påhviler det hans institution, i medfør af artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at gøre det muligt for den nævnte ansatte på hensigtsmæssig måde at tilkendegive sine synspunkter inden vedtagelsen af afgørelsen. Retten til forsvar, således som denne nu er stadfæstet i nævnte artikel 41, dækker, idet den er mere omfattende, den processuelle ret, som er fastsat i nævnte artikels stk. 2, litra a), for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham eller hende.

For at en tilsidesættelse af retten til at blive hørt kan medføre annullation af afgørelsen om afskedigelse, er det imidlertid fortsat nødvendigt at undersøge, om proceduren uden denne mangel ville have fået et andet udfald.

I denne henseende gælder, at når en kontrakt som midlertidigt ansat kun forlænges på grundlag af en bedømmelse af den pågældende evner og kvalifikationer kan det ikke udelukkes, at konklusionen om ikke at forlænge kontrakten kunne have været anderledes, hvis den pågældende havde haft mulighed for på hensigtsmæssig måde at tilkendegive sine synspunkter vedrørende niveauet af dennes arbejdsmæssige indsats og dette i forbindelse med perspektivet om en fortsættelse af ansættelsesforholdet, og at overholdelsen af retten til at blive hørt følgelig således kunne have haft indvirkning på indholdet af afgørelsen om ikke at forlænge kontrakten.

(jf. præmis 27, 28 og 32)

Henvisning til:

Domstolen: domme Frankrig mod People’s Mojahedin Organization of Iran, C-27/09 P, EU:C:2011:853, præmis 65; M., C-277/11, EU:C:2012:744, præmis 81-83; Kommissionen mod Kadi, C-585/10 P, C-593/10 P og C-595/10 P, EU:C:2013:518, præmis 98 og 99; G. og R., C-383/13 PPU, EU:C:2013:533, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis

Den Europæiske Unions Ret: dom L mod Parlamentet, T-317/10 P, EU:T:2013:413, præmis 81

Personaleretten: dom CH mod Parlamentet, F-129/12, EU:F:2013:203, præmis 38