PERSONALERETTENS DOM
(Første Afdeling)
17. november 2009
Sag F-99/08
Rita Di Prospero
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – området for bekæmpelse af svig – meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 og EPSO/AD/117/08 – ikke muligt for ansøgerne at deltage i flere udvælgelsesprøver samtidigt – afslag på sagsøgerens ansøgning om deltagelse i udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Rita Di Prospero har nedlagt påstand om annullation af den af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) trufne afgørelse, hvorved kontoret afslog sagsøgerens ansøgning om deltagelse i udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, hvilket afslag kan udledes af den meddelelse om udvælgelsesprøve, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 23. januar 2008 (EUT C 16 A, s. 1), om afholdelse af almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 med henblik på ansættelse af fuldmægtige (AD 8) på området for bekæmpelse af svig og af almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 med henblik på ansættelse af ekspeditionssekretærer (AD 11) på samme område, sammenholdt med EPSO’s e-mails til sagsøgeren af henholdsvis 26. og 27. februar 2008.
Udfald: Den af EPSO trufne afgørelse, hvorved det afslog Rita Di Prosperos ansøgning om deltagelse i udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, annulleres. Kommissionen betaler samtlige sagens omkostninger.
Sammendrag
Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser
(Tjenestemandsvedtægten, art. 27, stk. 1)
Ansættelsesmyndigheden råder over en vid skønsbeføjelse ved fastlæggelsen af kriterierne for kravene til de stillinger, der skal besættes, og ved fastlæggelsen af betingelserne og de nærmere bestemmelser for afholdelsen af en udvælgelsesprøve i henhold til disse kriterier og i tjenestens interesse. Udøvelsen af den skønsbeføjelse, som tilkommer institutionerne med hensyn til afholdelse af udvælgelsesprøver og navnlig hvad angår fastsættelsen af adgangsbetingelserne for ansøgninger, begrænses imidlertid af kravet om, at disse betingelser skal være i overensstemmelse med de ufravigelige bestemmelser i vedtægtens artikel 27, stk. 1. Vedtægtens artikel 27, stk. 1, fastsætter nemlig præceptivt ansættelsens formål. Denne bestemmelse gælder fortsat for ansættelsesmyndigheden, og såvel de krav, der er knyttet til de stillinger, der skal besættes, som tjenestens interesser kan kun fastsættes under ubetinget overholdelse af denne bestemmelse. Selv om de betingelser, der begrænser ansøgernes adgang til udvælgelsesprøven, kan indskrænke institutionens muligheder for at ansætte de bedste ansøgere i overensstemmelse med vedtægtens artikel 27, stk. 1, følger det dog ikke heraf, at enhver betingelse, der indebærer en sådan begrænsning, er i strid med den pågældende bestemmelse. Administrationens skønsbeføjelse ved tilrettelæggelsen af udvælgelsesprøver og mere generelt tjenestens interesser giver nemlig institutionen ret til at fastsætte de betingelser, den anser for passende, men som – samtidig med at de begrænser ansøgernes adgang til en udvælgelsesprøve og dermed nødvendigvis antallet af tilmeldte ansøgere – imidlertid ikke indebærer en risiko for at modarbejde formålet om at sikre sig ansættelse af de ansøgere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet som omhandlet i vedtægtens artikel 27, stk. 1.
Hvis de betingelser, der begrænser ansøgernes adgang til en udvælgelsesprøve, derimod medfører en risiko for at modarbejde formålet om at sikre sig ansættelse af de ansøgere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, må de pågældende betingelser anses for at være i strid med vedtægtens artikel 27, stk. 1. Ethvert vilkår for at få adgang til en udvælgelsesprøve skal for at være lovligt opfylde en dobbelt betingelse, hvorefter vilkåret dels skal være begrundet i de krav, der følger af de stillinger, der skal besættes, og mere generelt af tjenestens interesser, dels skal respektere formålet med vedtægtens artikel 27, stk. 1. Selv om de to betingelser som regel overlapper hinanden, er der dog tale om to forskellige koncepter.
(jf. præmis 27-30, 32 og 35)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 8. november 1990, sag T-56/89, Bataille m.fl. mod Parlamentet, Sml. II, s. 597, præmis 48; 6. marts 1997, forenede sager T-40/96 og T 55/96, de Kerros og Kohn-Bergé mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 47, og II, s. 135, præmis 40 og 51; 15. februar 2005, sag T-256/01, Pyres mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 23, og II, s. 99, præmis 36; 27. september 2006, sag T-420/04, Blackler mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A-2, s. 185, og II-A-2, s. 943, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis.