Language of document :

Sag anlagt den 1. marts 2018 – BNP Paribas mod ECB

(Sag T-150/18)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: BNP Paribas (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. Gosset-Grainville, M. Trabucchi og P. Kupka)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Sagsøgerens påstande

Artikel 9 i ECB’s afgørelse nr. ECB/SSM/2017 – R0MUWSFPU8MPRO8K5P83/248 af 19. december 2017 annulleres delvist, for så vidt som den fastsætter en fravigelse i de uigenkaldelige betalingsforpligtelser, der er indgået inden for rammerne af Den Fælles Afviklingsfond, de nationale afviklingsfonde og de nationale indskudsgarantiordninger for kernekapital, på individuelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag, navnlig artikel 9.1, 9.2 og 9.3.

ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse savner retligt grundlag, eftersom ECB har anvendt sine beføjelser på tilsynsområdet til at fastsætte en almengyldig foranstaltning, hvilket henhører under lovgivers kompetence, og idet ECB har overskredet grænserne for sine beføjelser i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), og artikel 16 i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63).

Med det andet anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en retlig fejl, for så vidt som ECB har anlagt en fortolkning, som ikke er i overensstemmelse med lovgivers hensigt med de EU-retlige forskrifter, som tillader kreditinstitutterne at gøre brug af uigenkaldelige betalingsforpligtelser med henblik på at opfylde en del af deres forpligtelser over for de nationale afviklingsfonde, Den Fælles Afviklingsfond og i henhold til de nationale indskudsgarantiordninger, hvorved de pågældende bestemmelser mister deres effektive virkning. ECB har desuden baseret sin afgørelse på en fejlagtig fortolkning af de EU-retlige og de nationale gennemførelsesbestemmelser, som finder anvendelse på de uigenkaldelige betalingsforpligtelser.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse hviler på et fejlskøn og tilsidesætter princippet om god forvaltning.

____________