Language of document : ECLI:EU:F:2010:35

PERSONALERETTENS DOM (Tredje Afdeling)

4. maj 2010

Sag F­100/08

Alessandro Petrilli

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag — tjenestemænd — pensioner — begrebet bopæl — fast bopæl — dokumentation«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Alessandro Petrilli bl.a. har nedlagt påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 16. september 2008 om at afslå hans klage i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union over den afgørelse som Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder traf den 18. april 2008 om ikke at fastsætte Italien som hans faste bopæl og om ikke at anvende justeringskoefficienten for Italien på hans pension.

Udfald: Kommissionen frifindes. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd — pensioner — justeringskoefficient

(Tjenestemandsvedtægten, art. 82)

Begrebet bopæl som omhandlet i artikel 82 i vedtægten i den affattelse, der var gældende før den 30. april 2004, hvorefter der på pensioner blev anvendt en justeringskoefficient, der er fastsat for det land, hvor den pensionsberettigede godtgør at være bosiddende, omfatter det sted, hvor den tidligere tjenestemand faktisk har etableret midtpunktet for sine interesser, dvs. det sted, hvor den pågældende har villet oprette og stabilisere det varige midtpunkt for sine interesser, og hvor han må antages at afholde sine udgifter. Begrebet bopæl, der ikke er baseret på en rent kvantitativ udmåling af den tid, som personen har tilbragt på det ene eller andet lands område, ud over at være afhængig af det fysiske ophold på et bestemt sted, forudsætter i øvrigt en hensigt om at give denne omstændighed den kontinuitet, som frembringes af livsstil og vedligeholdelse af normale sociale relationer. Begrebet bopæl er særegent for Fællesskabernes offentlige tjeneste og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med det indhold, der nationalt tillægges denne term.

(jf. præmis 32)

Henvisning til:

Retten: 4. juni 2003, forenede sager T­124/01 og T­320/01, Del Vaglio mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 157, og II, s. 767, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis samt præmis 71 og 72; 12. september 2005, sag T­320/04, Dionyssopoulou mod Rådet, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 39; 27. september 2006, sag T­416/04, Kontouli mod Rådet, Sml. Pers. I­A­2, s. 181, og II­A­2, s. 897, præmis 71

Personaleretten: 8. april 2008, sag F­134/06, Bordini mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­1, s. 87, og II­A­1, s. 435