Sag C-3/17
Sporting Odds Ltd
mod
Nemzeti Adó- és Vámhivatal Központi Irányítása
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság)
»Præjudiciel forelæggelse – fri udveksling af tjenesteydelser – artikel 56 TEUF – artikel 4, stk. 3, TEU – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – restriktioner – hasardspil – nationale bestemmelser – statens drift af visse former for hasardspil – eneret – koncessionsordning for andre former for spil – krav om forudgående godkendelse – administrativ sanktion«
Sammendrag – Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 28. februar 2018
1. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – hasardspil – national lovgivning, hvorved der indføres et statsligt monopol for foranstaltning af visse typer af hasardspil og en ordning med koncessioner og tilladelser til foranstaltning af andre spil – lovlighed – betingelser – den nationale rets bedømmelse
(Art. 56 TEUF)
2. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – hasardspil – national lovgivning, hvorved foranstaltning af hasardspil forbeholdes erhvervsdrivende, der er i besiddelse af en koncession til drift af et kasino, som er beliggende på det nationale område – ikke tilladt – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet
(Art. 56 TEUF)
3. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – hasardspil – national lovgivning, hvorved der er indført en ordning med koncessioner og tilladelser til foranstaltning af online hasardspil – praktisk umuligt for erhvervsdrivende med hjemsted i andre medlemsstater at opnå en sådan koncession eller tilladelse – ikke tilladt – manglende overholdelse af kravet om gennemsigtighed
(Art. 56 TEUF)
4. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – hasardspil – den nationale domstols efterprøvelse af, om en national lovgivning, som indskrænker udøvelsen af en grundlæggende frihedsrettighed i EU, er forenelig med EU-retten – manglende ex officio undersøgelse af, om denne lovgivning er forholdsmæssig – bevisbyrden påhviler parterne – lovligt
(Art. 4, stk. 3, TEUF; art. 56 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47 og 48)
5. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – hasardspil – national lovgivning, der begrænser en grundlæggende frihed i den Europæiske Union – berettigelse – bevisbyrden påhviler medlemsstaten – den påkendende rets forpligtelse til at drage konsekvenserne af et manglende bevis
(Art. 56 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47 og 48)
6. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – hasardspil – national lovgivning, der begrænser en grundlæggende frihed i den Europæiske Union – berettigelse – bevisbyrden påhviler medlemsstaten – forpligtelse til at fremlægge en analyse af den restriktive foranstaltnings virkninger – foreligger ikke – den nationale rets helhedsvurdering
(Art. 56 TEUF)
7. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – hasardspil – national lovgivning, hvorved der er indført en ordning med koncessioner og tilladelser til foranstaltning af online hasardspil – uforenelighed med artikel 56 TEUF – sanktioner mod lovovertrædere – ikke tilladt
(Art. 56 TEUF)
1. Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den i princippet ikke er til hinder for et tostrenget system for tilrettelæggelse af markedet for hasardspil, hvorved visse typer af disse spil henhører under den statslige monopolordning, mens andre henhører under ordningen med koncessioner og tilladelser til foranstaltning af hasardspil, når den forelæggende ret har fastslået, at de bestemmelser, der begrænser den fri udveksling af tjenesteydelser, reelt og på en sammenhængende og systematisk måde forfølger de formål, som den berørte medlemsstat har påberåbt sig.
(jf. præmis 33 og domskonkl. 1)
2. Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national regel som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter tildelingen af en tilladelse til foranstaltning af online hasardspil udelukkende er forbeholdt udbydere af hasardspil, der er i besiddelse af en koncession til drift af et kasino, som er beliggende på det nationale område, for så vidt som denne regel ikke udgør en ufravigelig forudsætning for at opnå de tilstræbte formål, og der findes mindre restriktive foranstaltninger for at opnå sådanne formål.
Selv om det er ubestridt, at hasardspil, som er tilgængelige via internettet, på grund af den manglende direkte kontakt mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende indebærer en øget risiko af en anden art end den, som gælder på de traditionelle spillemarkeder, for eventuel svig begået af de erhvervsdrivende mod forbrugerne (dom af 8.9.2009, Liga Portuguesa de Futebol Profissional og Bwin International, C-42/07, EU:C:2009:519, præmis 70), skal den omhandlede regel fortsat opfylde de betingelser, der følger af Domstolens praksis for så vidt angår dens forholdsmæssighed (jf. i denne retning dom af 6.3.2007, Placanica m.fl., C-338/04, C-359/04 og C-360/04, EU:C:2007:133, præmis 48).
(Jf. præmis 41, 44, domskonkl. 2)
3. Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorved der er indført en ordning med koncessioner og tilladelser til foranstaltning af online hasardspil, når denne lovgivning indeholder regler, som er diskriminerende over for erhvervsdrivende med hjemsted i andre medlemsstater, eller når den fastsætter regler, der ikke er diskriminerende, men som anvendes på en ikke-gennemsigtig måde eller gennemføres på en sådan måde, at ansøgningen fra visse tilbudsgivere med hjemsted i andre medlemsstater afskæres eller vanskeliggøres.
(jf. præmis 49 og domskonkl. 3)
4. Artikel 56 TEUF og artikel 4, stk. 3, TEU, sammenholdt med artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som ikke fastsætter en undersøgelse ex officio af, om de foranstaltninger, der begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 56 TEUF og lægger bevisbyrden på sagens parter, er forholdsmæssige.
(jf. præmis 57 og domskonkl. 4)
5. Artikel 56 TEUF, sammenholdt med artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at det påhviler en medlemsstat, der har gennemført en restriktiv lovgivning, at fremlægge beviser, hvorved det tilsigtes at godtgøre dels, at der foreligger formål, som kan begrunde en restriktion for en grundlæggende frihed, der er sikret i EUF-traktaten, dels at restriktionen er forholdsmæssig, og i modsat fald skal den nationale domstol kunne drage enhver konklusion, der følger af en sådan mangel.
(jf. præmis 60 og domskonkl. 5)
6. Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at det ikke kan fastslås, at en medlemsstat ikke har opfyldt sin pligt til at begrunde en restriktiv foranstaltning som følge af den omstændighed, at den ikke har fremlagt en analyse af virkningerne af den nævnte foranstaltning på det tidspunkt, hvor den indføres i den nationale lovgivning, eller på det tidspunkt, hvor en sådan foranstaltning undersøges af den nationale domstol.
Det tilkommer således den nationale domstol at anlægge en helhedsvurdering af omstændighederne omkring vedtagelsen og gennemførelsen af en restriktiv lovgivning (dom af 30.4.2014, Pfleger m.fl., C-390/12, EU:C:2014:281, præmis 52) og ikke udelukkende at konstatere, at der ikke er foretaget en forudgående undersøgelse af virkningerne af en lovgivning.
(Jf. præmis 64, 65, domskonkl. 6)
7. Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en sanktion som den i hovedsagen omhandlede, der pålægges som følge af en overtrædelse af den nationale lovgivning, hvorved der er indført en ordning med koncessioner og tilladelser til foranstaltning af hasardspil, såfremt en sådan national lovgivning viser sig at være i strid med denne artikel
(jf. præmis 68 og domskonkl. 7)