RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(en enkelt dommer)

12. juli 2013

Sag F-32/12

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – artikel 34, stk. 1, i procesreglementet – stævning indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved hjælp af et stempel eller ved hjælp af en anden gengivelsesmetode af advokatens underskrift – sagen anlagt for sent – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af denne traktats artikel 106a, hvorved Luigi Marcuccio bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om afslag på hans ansøgning af 4. januar 2011 og om betaling af et beløb på 3 147,87 EUR, hvilket svarer til en fjerdedel af de afholdte omkostninger i den sag, der gav anledning til Rettens dom af 9. juni 2010, sag F-56/09, Marcuccio mod Kommissionen, med tillæg af morarenter og tvangsbøder. Indleveringen af stævningen pr. post skete efter indleveringen pr. telefax den 7. marts 2012 af et dokument fremlagt som værende en kopi af det originale eksemplar af den pr. post fremsendte stævning.

Udfald:      Sagen afvises. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

Retslig procedure – stævning – formkrav – en advokats håndskrevne underskrift – streng anvendelse af væsentlig formforskrift – stævning indgivet pr. fax – advokats underskrift påført ved hjælp af et stempel eller ved hjælp af en anden gengivelsesmetode – dato for modtagelse af faxen kan ikke tages i betragtning ved vurderingen af klagefristens overholdelse – for sen modtagelse af behørig underskrevet stævning – åbenbart, at sagen må afvises

(Statutten for Domstolen, art. 21; Personalerettens procesreglement, art. 34, stk. 1; tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 3)

Kravet om en håndskreven underskrift på stævningen i artikel 34, stk. 1, første afsnit, i Personalerettens procesreglement har ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger til formål at sikre stævningens autenticitet og at udelukke risikoen for, at underskriften i virkeligheden ikke hidrører fra den person, der har beføjelse til at skrive under. Dette krav må herefter anses for at udgøre en væsentlig formforskrift, der må anvendes strengt, med den virkning, at manglende overholdelse medfører, at sagen må afvises. I denne henseende gør denne indirekte og mekaniske måde at »skrive under« på stævningen ved påføring af et stempel, der gengiver den af sagsøger befuldmægtigede advokats underskrift, det ikke i sig selv muligt at fastslå, at det nødvendigvis er advokaten selv, der har underskrevet det omtvistede processkrift.

En stævning, der er indgivet pr. fax og underskrevet ved hjælp af et stempel, der gengiver en advokats underskrift, eller ved hjælp af en anden gengivelsesmetode, bærer følgelig ikke sagsøgerens advokats originale underskrift, hvilket er i strid med procesreglementets artikel 34, stk. 1, første afsnit, og sagen skal derfor afvises.

Heraf følger, at datoen for modtagelsen af dette dokument, der er fremsendt pr. fax, ikke kan tages i betragtning ved en vurdering af, om søgsmålsfristen i vedtægtens artikel 91, stk. 3, er overholdt, og at den eneste stævning, som der skal tages hensyn til i denne henseende, er den, som er indgivet til Personalerettens Justitskontor, og som er påført sagsøgerens advokats håndskrevne underskrift.

Hvis en stævning indleveres til Justitskontoret efter udløbet af søgsmålsfristen, skal den anses for at være indleveret for sent, hvorfor sagen afvises.

(jf. præmis 28, 29, 32 og 33)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 23. maj 2007, sag T-223/06 P, Parlamentet mod Eistrup, præmis 50.