Language of document : ECLI:EU:F:2008:165

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

11. december 2008

Sag F-83/06

Arno Schell

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – prioritetspoint – almindelige gennemførelsesbestemmelser til tjenestemandsvedtægtens artikel 45«

Angående: Søgsmål indgivet i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Arno Schell har nedlagt påstand principalt om annullation af listerne over tjenestemænd forfremmet til lønklasse B*8 i forfremmelsesårene 2004 og 2005, for så vidt som sagsøgeren ikke er opført herpå, samt af de forberedende akter til disse afgørelser, og subsidiært om annullation af de afgørelser, hvorved det samlede antal forfremmelsespoint i forfremmelsesårene 2004 og 2005 blev fastsat.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – forfremmelsesordning indført af Kommissionen – klage over listen over forfremmede tjenestemænd og over fastsættelsen af de point, som tjenestemændene er blevet tildelt – afslag – begrundelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2, art. 45 og art. 90, stk. 2)

Under en forfremmelsesordning, som er indført ved Kommissionens interne regler, hvor forfremmelsesåret afsluttes med en retsakt, der indebærer to særskilte afgørelser fra ansættelsesmyndigheden, nemlig en om udfærdigelse af listen over forfremmede og en anden om fastsættelse af det samlede antal point for tjenestemændene, skal ingen af disse afgørelser begrundes. Begrundelsespligten er opfyldt, når ansættelsesmyndigheden begrunder afgørelsen om afslag på en klage over disse afgørelser indgivet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.

Da forfremmelser foretages på grundlag af en udvælgelse, er ansættelsesmyndigheden herved ikke forpligtet til at meddele den ansøger, der ikke er kommet i betragtning, den sammenlignende vurdering, den har foretaget mellem ham og den ansøger, der er blevet udvalgt til forfremmelse. Det er derfor tilstrækkeligt til at opfylde begrundelsespligten, at det i besvarelsen af klagen nævnes, hvordan de vedtægtsmæssige betingelser for forfremmelse er blevet anvendt i tjenestemandens individuelle tilfælde.

(jf. præmis 89 og 91)

Henvisning til:

Domstolen, 7. februar 1990, sag C-343/87, Culin mod Kommissionen, Sml. I, s. 225, præmis 13.

Retten i Første Instans, 25. februar 1992, sag T-11/91, Schloh mod Rådet, Sml. II, s. 203, præmis 73, 85 og 86, 29. maj 1997, sag T-6/96, Contargyris mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 119, og II, s. 357, præmis 147 og 148, 14. juni 2001, sag T-230/99, McAuley mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 127, og II, s. 583, præmis 50-52, 29. november 2005, sag T-218/02, Napoli Buzzanca mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 267, og II, s. 1221, præmis 59, 19. oktober 2006, sag T-311/04, Buendía Sierra mod Kommissionen, Sml. II, s. 4137, præmis 147.