Appel iværksat den 20. november 2020 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 9. september 2020 i sag T-437/16, Italien mod Kommissionen

(Sag C-623/20 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara, D. Milanowska og T. Lilamand, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Den Italienske Republik og Kongeriget Spanien

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Hvis Domstolen finder, at sagen er moden til påkendelse, træffes der afgørelse om frifindelse i første instans.

Den Italienske Republik tilpligtes at betale omkostningerne i den foreliggende appelsag og de omkostninger, der er afholdt i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har fremført tre anbringender til støtte for appellen. Det første anbringende vedrører en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af vedtægtens artikel 1d, stk. 6, og af begrundelsespligten og Rettens tilsidesættelse af sin pligt til at begrunde sine domme. Dette anbringende er inddelt i tre led.

Det første led vedrører en retlig fejl og en tilsidesættelse af begrundelsespligten med hensyn til den omstændighed, at ansøgerne umiddelbart skal kunne indgå i arbejdet, og det kan henføres til den appellerede doms præmis 137.

Det andet led vedrører den urimelige bevisbyrde, som Kommissionen pålægges, og en tilsidesættelse af begrundelsespligten, og det kan henføres til den appellerede doms præmis 113, sidste punktum, præmis 138, 144, præmis 147, sidste punktum, og præmis 157-161, 193 og 197.

Det tredje led vedrører en retlig fejl i forbindelse med fastlæggelsen af en juridisk bindende ramme i de af Kommissionen fremlagte interne særregler og kan henføres til den appellerede doms præmis 132-135.

Det andet anbringende vedrører den omstændighed, at Retten har fordrejet flere af de fremlagte beviser og begået en retlig fejl.

Den første fordrejning er sket i forbindelse med vurderingen af meddelelsen fra Kommissionens formand og af kommissærkollegiets godkendelse af denne meddelelse, og den findes i den appellerede doms præmis 112-117 og 138.

Den anden fordrejning er sket i forbindelse med vurderingen af Kommissionens forretningsorden og af gennemførelsesbestemmelserne hertil, og den findes i den appellerede doms præmis 119 og 120.

Den tredje fordrejning er sket i forbindelse med vurderingen af afsnittet om sproglige krav alt efter vedtagelsesproceduren, som var indeholdt i manualen for operationelle procedurer, og den omhandler den appellerede doms præmis 145-149.

Den fjerde fordrejning vedrører den omstændighed, at der ikke er foretaget en helhedsvurdering af de dokumenter, der er nævnt i punkt i)-iii) ovenfor, og den omhandler den appellerede doms præmis 132-137 og 139.

Den femte fordrejning er sket i forbindelse med vurderingen af meddelelse SEC(2006) 1489 final, og den omhandler den appellerede doms præmis 140-143.

Den sjette fordrejning er sket i forbindelse med vurderingen af oplysningerne vedrørende de sprog, der anvendes af de ansatte ved Kommissionen, som udfører revisionsopgaver. Hvad angår samme præmisser i den appellerede dom gør Kommissionen ligeledes gældende, at der er sket en retlig fejl. Begge disse tilsidesættelser vedrører den appellerede doms præmis 152-163.

Den syvende fordrejning kan henføres til oplysningerne vedrørende den interne praksis i Revisionsretten på sprogområdet og vedrørende de sprog, der anvendes af de ansatte i Revisionsretten, og den vedrører den appellerede doms præmis 172-188.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Retten har foretaget en retsstridig fortolkning af ansøgernes kommunikationssprog. Der henvises i denne forbindelse til den appellerede doms præmis 219-224.

____________