Personalerettens dom (Første Afdeling) af 7. maj 2013 – McCoy mod Regionsudvalget
(Sag F-86/11) 1
(Personalesag – tjenestemænd – invalidepension – vedtægtens artikel 78, stk. 5 – afslag på anerkendelse af invaliditetens erhvervsmæssige oprindelse)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Robert McCoy (Bruxelles, Belgien) (ved advokat L. Levi)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Regionsudvalg (ved J. C. Cañoto Argüelles, som befuldmægtiget, bistået af advokat B. Wägenbaur)
Sagens genstand
Personalesag ‒ Påstand om annullation af den afgørelse, hvorved det afvises at anerkende, at den invaliditet, som sagsøgeren angiveligt lider af, er af erhvervsmæssig oprindelse som omhandlet i vedtægtens artikel 78, stk. 5.
Konklusion
Den Europæiske Unions Regionsudvalgs Præsidiums afgørelse af 10. september 2010, hvorved det afvises at anerkende, at den invaliditet, som Robert McCoy lider af, er af erhvervsmæssig oprindelse som omhandlet i vedtægtens artikel 78, stk. 5, annulleres.
I øvrigt frifindes Regionsudvalget.
Den Europæiske Unions Regionsudvalg bærer sine egne omkostninger og betaler Robert McCoys omkostninger.
____________1 EUT C 340 af 19.11.2011, s. 42.