RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

7. juli 2015

Sag F-53/14

WR

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – løn – familietillæg – børnetilskud – artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtægten – person, som ligestilles med et barn, over for hvem der består forsørgerpligt – person, over for hvem tjenestemanden efter lovgivningen har forsørgerpligt, som medfører betydelige udgifter for ham – betingelser for tildeling – inddragelse af tillægget – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb i henhold til vedtægtens artikel 85«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder WR har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens tre afgørelser af 20. august 2013, der inddrager det børnetilskud, der blev tildelt sagsøgeren til fordel for hendes mor i perioden fra den 1. marts 2010 til den 28. februar 2013, af Kommissionens afgørelse af 25. september 2013 om inddragelse af hendes mors dækning gennem den fælles sygeforsikringsordning og af Kommissionens afgørelse af 23. oktober 2013 om tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. WR bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – løn – familietillæg – tilskud for børn, over for hvem der består forsørgerpligt – ligestilling med et barn, over for hvem der består forsørgerpligt – betingelser – forsørgerpligt, der medfører betydelige udgifter – kriterier

(Tjenestemandsvedtægten, art. 72, og bilag VII, art. 2, stk. 4)

2.      Tjenestemænd – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – tilbagekaldelse af en afgørelse om tillæg – krænkelse heraf – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 85)

3.      Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – betingelser – fejlens åbenbare karakter – begreb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 85)

1.      I forbindelse med beregningen af de udgifter, der er forbundet med forsørgelsen af en person, som ligestilles med et barn, over for hvem der består forsørgerpligt som omhandlet i artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtægten, gør en persons samtidige registrering i folkeregistret i to medlemsstater det ikke muligt at fastslå vedkommendes faktiske bopælssted.

(jf. præmis 37)

Henvisning til:

Personaleretten: domme Tzvetanova mod Kommissionen, F-33/09, EU:F:2010:18, præmis 43, og Mioni mod Kommissionen, F-28/10, EU:F:2011:23, præmis 35

2.      Administrationens udbetaling af ydelser til en tjenestemand, selv gennem flere år, kan ikke i sig selv anses for at udgøre præcise, ubetingede og overensstemmende forsikringer, der giver krav på beskyttelse af den berettigede forventning. I modsat fald ville enhver afgørelse truffet af administrationen om afvisning af for fremtiden og eventuelt med tilbagevirkende kraft at udbetale en ydelse, som den berørte part med urette har fået udbetalt i flere år, nemlig automatisk blive annulleret af Unionens retsinstanser under henvisning til en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og ville medføre, at navnlig vedtægtens artikel 85 om tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb i vidt omfang ville miste sin effektive virkning.

(jf. præmis 64)

Henvisning til:

Personaleretten: dom Mandt mod Parlamentet, F-45/07, EU:F:2010:72, præmis 125

3.      Udtrykket »så åbenbar«, som kendetegner den fejlagtige udbetaling, jf. vedtægtens artikel 85, betyder ikke, at den tjenestemand, der modtager fejlagtigt udbetalte beløb, er fritaget for enhver overvejelse eller kontrol, men betyder, at der skal ske tilbagebetaling, så snart der er tale om en fejl, som opdages af en sædvanligt omhyggelig tjenestemand, som formodes at være bekendt med bestemmelserne vedrørende hans lønforhold.

(jf. præmis 72)

Henvisning til:

Domstolen: dom Stempels mod Kommissionen, 310/87, EU:C:1989:9, præmis 10

Retten i Første Instans: domme Maslias mod Parlamentet, T-92/94, EU:T:1996:70, præmis 60, Jensen mod Kommissionen, T-156/96, EU:T:1998:174, præmis 63, Barth mod Kommissionen, T-348/00, EU:T:2001:144, præmis 29, og Gussetti mod Kommissionen, T-312/02, EU:T:2004:102, præmis 82