Domstolens dom (Anden Afdeling) af 8. december 2011 - Merck Sharp & Dohme Corporation (tidligere Merck & Co.) mod Deutsches Patent- und Markenamt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht - Tyskland)

(Sag C-125/10) 

(Intellektuel og industriel ejendomsret - patenter - forordning (EØF) nr. 1768/92 - artikel 13 - supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler - mulighed for at udstede dette certifikat i tilfælde, hvor det tidsrum, der er forløbet mellem datoen for indleveringen af ansøgningen om grundpatentet og datoen for den første markedsføringstilladelse i Unionen, er kortere end fem år - forordning (EF) nr. 1901/2006 - artikel 36 - forlængelse af det supplerende beskyttelsescertifikats gyldighedsperiode)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundespatentgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Merck Sharp & Dohme Corporation (tidligere Merck & Co.)

Sagsøgt: Deutsches Patent- und Markenamt

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - Bundespatentgericht - fortolkning af artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6.5.2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (EUT L 152, s. 1) - mulighed for at udstede dette certifikat i et tilfælde, hvor det tidsrum, der er forløbet mellem datoen for indleveringen af ansøgningen om grundpatentet og datoen for den første tilladelse til markedsføring i Fællesskabet, er kortere end fem år

Konklusion

Artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 af 18. juni 1992 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006, sammenholdt med artikel 36 i forordning nr. 1901/2006, skal fortolkes således, at lægemidler kan gøres til genstand for udstedelsen af et supplerende beskyttelsescertifikat i tilfælde, hvor det tidsrum, der er forløbet mellem datoen for indleveringen af ansøgningen om grundpatentet og datoen for den første markedsføringstilladelse i Unionen, er kortere end fem år. I så fald regnes fristen for den pædiatriske forlængelse, der er fastsat i sidstnævnte forordning, fra den dato, der fastsættes ved fra patentets udløbsdato at trække forskellen mellem fem år og det tidsrum, der er forløbet mellem datoen for patentansøgningen og opnåelsen af den første markedsføringstilladelse.

____________

¹ - EUT C 161 af 19.6.2010.