Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Svea Hovrätt (Sverige) den 14. juni 2019 – AB Östgötatrafiken mod Patent- och registreringsverket

(Sag C-456/19)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Svea Hovrätt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AB Östgötatrafiken

Sagsøgt: Patent- och registreringsverket

Præjudicielle spørgsmål

Spørgsmålene vedrører fortolkningen af artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 1 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker og lyder således

Skal artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2015/2436 fortolkes således, at det – ved en ansøgning om registrering af et varemærke, der kendetegner tjenesteydelser, og hvor ansøgningen vedrører et tegn placeret i en særlig position, der dækker store dele af de fysiske genstande, som anvendes for at levere tjenesteydelserne – skal efterprøves, om varemærket ikke er uafhængigt af genstandenes udseende? 

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er det da nødvendigt for, at varemærket kan anses for at have særpræg, at det adskiller sig væsentligt fra normen eller sædvanen i den berørte erhvervssektor?

____________

1     EUT 2015, L 336, s. 1.