Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil de prud'hommes de Metz (Frankrig) den 18. juni 2019 – Syndicat CFTC du personnel de la Caisse primaire d’assurance maladie de la Moselle mod Caisse primaire d’assurance maladie de Moselle

(Sag C-463/19)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil de prud’hommes de Metz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Syndicat CFTC du personnel de la Caisse primaire d’assurance maladie de la Moselle

Sagsøgt: Caisse primaire d’assurance maladie de Moselle

Procesdeltager: Mission nationale de contrôle et d’audit des organismes de sécurité sociale

Præjudicielt spørgsmål

Skal direktiv 2006/54/EF 1 , sammenholdt med artikel 8 og artikel 157 TEUF, de generelle EU-retlige principper om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling samt artikel 20, artikel 21, stk. 1, og artikel 23 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at direktivet fra sit saglige anvendelsesområde udelukker bestemmelserne i artikel 46 i den franske nationale kollektive overenskomst for socialsikringsinstitutionerne, som forbeholder kvindelige ansatte i de nævnte institutioner, som selv passer deres børn, ret til en orlov i tre måneder med halv løn eller en orlov i halvanden måned med fuld løn og en orlov i et år uden løn efter barselsorloven?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5.7.2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT 2006, L 204, s. 23).