PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

25. februar 2010

Sag F‑91/08

Johanna Gerdina Pleijte

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag — tjenestemænd — forfremmelse — certificeringsprocedure — forfremmelsesåret 2007 — afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren på listen over foreløbigt udvalgte tjenestemænd — spørgsmål om, hvorvidt en periode med tjenestefrihed af personlige årsager skal tages i betragtning som erhvervserfaring — vedtægtens artikel 45a — de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45a«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Johanna Gerdina Pleijte har nedlagt påstand, principalt, om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 7. august 2008 om at afslå hendes klage over afgørelsen om ikke at opføre hende på listen over foreløbigt udvalgte tjenestemænd i forbindelse med certificeringsproceduren i henhold til artikel 45a i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Udfald: Kommissionen frifindes. Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd — søgsmål — akt, der indeholder et klagepunkt — begreb — afgørelse om ikke at opføre en tjenestemand på den foreløbige liste over foreløbigt udvalgte tjenestemænd i forbindelse med en certificeringsprocedure — forberedende retsakt, der ikke indeholder et klagepunkt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd — søgsmål — formål — påbud rettet til administrationen — afvisning

(Art. 266 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 91)

3.      Tjenestemænd — ligebehandling — forskellig behandling af tjenestemænd, der har afholdt tjenestefrihed af personlige årsager med henblik på varetagelsen af forældremæssige forpligtelser, og tjenestemænd, der har afholdt forældreorlov, efter at denne mulighed er indført

(Tjenestemandsvedtægten, art. 40, stk. 3, og art. 42a)

4.      Tjenestemænd — certificeringsprocedure — foreløbig udvælgelse af kandidater — kriterier — institutionernes skønsbeføjelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45a)

1.      Ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at opføre en tjenestemand på den foreløbige liste over foreløbigt udvalgte tjenestemænd i forbindelse en certificeringsprocedure er en forberedende retsakt, der ikke indeholder et klagepunkt, og som derfor kun kan anfægtes i forbindelse med et søgsmål til prøvelse af en akt, som kan være genstand for annullation. En afgørelse om ikke at opføre tjenestemanden på den endelige liste over de foreløbigt udvalgte tjenestemænd i forbindelse med en certificeringsprocedure udgør derimod en retsakt, der indeholder et klagepunkt, og ikke en forberedende retsakt.

(jf. præmis 27 og 28)

Henvisning til:

Domstolen: 8. april 2003, sag C‑471/02 P(R), Gómez-Reino mod Kommissionen, Sml. I, s. 3207, præmis 62

2.      Det tilkommer ikke Fællesskabets retsinstanser at give en institution påbud, uafhængigt af den almindelige forpligtelse, der er opstillet i artikel 266 TEUF, for den institution, der har udstedt en annulleret akt, til at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre annullationsdommen. En påstand om, at Personaleretten skal opføre en tjenestemands navn på den liste over kandidater, der kan deltage i et uddannelsesprogram, eller om, at den skal ændre den metodik, der fremgår af Meddelelser fra Administrationen, skal følgelig forkastes.

(jf. præmis 29)

Henvisning til:

Retten: 27. juni 1991, sag T‑156/89, Valverde Mordt mod Domstolen, Sml. II, s. 407, præmis 150

Personaleretten: 11. september 2008, sag F‑51/07, Bui Van mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 289, og II‑A‑1, s. 1533, præmis 17, som i øjeblikket verserer for Den Europæiske Unions Ret, sag T‑491/08 P

3.      Den forskellige behandling af tjenestemænd, der har ansøgt om tjenestefrihed af personlige årsager i henhold til vedtægten i den affattelse, der var gældende før den 1. maj 2004, og de tjenestemænd, der efter den 1. maj 2004 har ansøgt om forældreorlov, er et resultat af indførelsen af vedtægtens artikel 42a om forældreorlov, og denne forskellige behandling udgør ikke forskelsbehandling, eftersom den objektivt kan forklares derved, at lovgiver ikke har tillagt denne artikel tilbagevirkende kraft.

Det tilkommer endvidere lovgiver at fastlægge rækkevidden af de sociale rettigheder, som Unionens tjenestemænd tillægges. Den omstændighed, at der indføres nye rettigheder, der efterfølgende vil stille tjenestemændene i en mere gunstig situation, kan ikke indebære, at sådanne rettigheder skal tillægges de tjenestemænd, som på et tidligere tidspunkt ville have opfyldt de betingelser, der gælder for at opnå de nye rettigheder. Da Rådet indførte forældreorloven, blev det ikke fastsat, at tidligere afholdt tjenestefrihed af personlige årsager med henblik på varetagelsen af forældremæssige forpligtelser skulle sidestilles med forældreorlov med tilbagevirkende kraft. Den omstændighed, at der ikke i vedtægten findes bestemmelser, som foreskriver, at tjenestefrihed af personlige årsager, der er bevilget inden den 1. maj 2004 med henblik på varetagelsen af forældremæssige forpligtelser, skal sidestilles med forældreorlov, indebærer derfor ikke en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

Eftersom fortolkningen af en bestemmelse ikke må gå videre end bestemmelsens ordlyd, navnlig ikke når bestemmelsen er utvetydig, kan vedtægtens artikel 40, stk. 3, endelig ikke fortolkes således, at tjenestemænd, der har fået bevilget tjenestefrihed af personlige årsager med henblik på varetagelsen af forældremæssige forpligtelser, skal behandles på samme måde som de tjenestemænd, der har ret til forældreorlov.

(jf. præmis 37, 40 og 42)

4.      En forskellig behandling, der er begrundet i et objektivt og sagligt kriterium, og som står i rimeligt forhold til det formål, som forfølges med den pågældende forskel, udgør ikke en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet. Et af de objektive og saglige kriterier, der kan begrunde, at tjenestemænd behandles forskelligt, er tjenestens interesse. Administrationen har et vidt skøn ved fastlæggelsen af de foranstaltninger, der kan iværksættes i tjenestens interesse, hvilket indebærer, at Fællesskabets retsinstanser ved prøvelsen af, om ligebehandlingsprincippet er overholdt, kun skal vurdere, om den berørte institution har foretaget vilkårlig eller åbenbar differentiering, som er i strid med tjenestens interesse.

Det er i denne henseende ikke uforholdsmæssigt, at administrationen kun tager hensyn til den erhvervserfaring, som er opnået i de ti år, der går forud for en certificeringsprocedure, når den i lyset af tjenestens behov skal vurdere, om den erhvervserfaring, som kandidaterne har opnået, er relevant, idet relevansen af denne erfaring mindskes i takt med den tekniske udvikling og udviklingen inden for arbejdsområdet. Hvis der ikke foreligger omstændigheder, der gør det muligt at fastslå, at en sådan tidsmæssig begrænsning reelt er udtryk for en vilkårlig differentiering eller åbenbart er i strid med tjenestens interesse, udgør begrænsningen ikke forskelsbehandling.

Administrationen har i øvrigt et vidt skøn ved fastlæggelsen af de kriterier, der skal gælde for udvælgelsen af kandidater. Den omstændighed, at administrationen beslutter kun at tage hensyn til erhvervserfaring, der er opnået i de seneste ti år, er ikke til hinder for, at den kan udvælge de bedste egnede kandidater, idet denne periode kan tjene som et relevant sammenligningsgrundlag.

(jf. præmis 57-59 og 61)

Henvisning til:

Retten: 16. marts 2004, sag T‑11/03, Afari mod ECB, Sml. Pers. I‑A, s. 65, og II, s. 267, præmis 65

Personaleretten: 19. oktober 2006, sag F‑59/05, De Smedt mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 109, og II‑A‑1, s. 409, præmis 76; 23. januar 2007, sag F‑43/05, Chassagne mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 27, og II‑A‑1, s. 139, præmis 91; 19. juni 2007, sag F‑54/06, Davis m.fl. mod Rådet, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 165, og II‑A‑1, s. 911, præmis 65 og den deri nævnte retspraksis; 8. maj 2008, sag F‑6/07, Suvikas mod Rådet, Sml. Pers I‑A‑1, s. 151, og II‑A‑1, s. 819, præmis 87