Language of document :

Appel iværksat den 15. maj 2019 af Ralph Pethke til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 5. marts 2019 i sag T-169/17, Ralph Pethke mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-382/19 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Ralph Pethke (ved Rechtsanwalt H. Tettenborn)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 5. marts 2019 i sag T-169/17 ophæves.

Afgørelse PERS-AFFECT-16-134 om forflyttelse truffet af den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) annulleres, og appellanten tilkendes erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, han har lidt som følge af den ulovlige forflyttelse.

Subsidiært ophæves dommen, og sagen hjemvises til Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Genstanden for den foreliggende appel er Rettens dom, hvormed denne frifandt Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i den sag, som appellanten havde anlagt til prøvelse af EUIPO’s administrerende direktørs afgørelse PERS-AFFECT-16-134 om forflyttelse.

Appellanten har til støtte for sin appel gjort følgende tre anbringender gældende:

1.    Tilsidesættelse af vedtægtens 1 artikel 7 og af artikel 36 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol

Appellanten gør gældende, at Retten har anvendt vedtægtens artikel 7 retligt fejlagtigt. Degraderingen fra direktør for en hovedafdeling til administrator uden karrieremuligheder uden nogen som helst bedømmelses- eller disciplinærprocedure, hvorved appellantens rettigheder kunne blive varetaget, udgør ikke en legitim forflyttelse, men en ulovlig degradering. Ændringen af tjenestemandsvedtægten i 2014 har videreudviklet udsigterne til forfremmelse for direktører ud over AD 12-graden til en tjenestemandsretlig rettighed. Ansættelsesmyndigheden kunne ikke uden en behørig bedømmelses- eller disciplinærprocedure ensidigt inddrage denne rettighed. Siden 2014 har det i henhold til loven ikke længere kunnet lægges til grund, at en stilling som direktør var ligeværdig med en stilling som administrator uden muligheder for forfremmelse.

Retten har endvidere citeret den retspraksis, der vedrører forflyttelse i henhold til vedtægtens artikel 7 og stillingsligheden, men den har draget de forkerte konsekvenser deraf.

Endelig har Retten begået en retlig og proceduremæssig fejl derved, at den ikke har taget fuldstændig stilling til det andet anbringende, nemlig anbringendet om den ulovlige afsættelse af appellanten den 10. oktober 2016, uden at han samtidig blev forflyttet til en ny stilling, hvilket først skete den 17. oktober 2016. Der er derfor ikke tale om en forflyttelse som omhandlet i vedtægtens artikel 7 (dommens præmis 49-106).

2.    Fordrejning af de faktiske omstændigheder

Retten har i den appellerede dom lagt faktiske omstændigheder til grund, der ikke blot ikke fremgår af processkrifterne; den har derimod i sin dom lagt andre faktiske omstændigheder til grund end dem, der følger af procesakterne.

I den foreliggende sag er det tydeligt, at Retten heller ikke har foretaget en vurdering af beviserne. Ved en bevisvurdering skulle den have vurderet troværdigheden af indstævntes udsagn.

Endvidere ville den af Retten anførte vurdering af appellantens handlinger i forhold til dennes pligt til at gøre opmærksom på åbenbart ulovlige foranstaltninger fratage vedtægtens artikel 21a, stk. 1, og 22a enhver effektiv virkning.

3.    Ulovlig bedømmelse af anbringenderne om omsorgspligt og psykisk chikane og artikel 36 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol

Retten forkastede anbringendet om, at den administrerende direktørs foranstaltninger mellem den 10. oktober 2016 og den 17. oktober 2016 var udtryk for psykisk chikane, idet de var udtryk for en tilsidesættelse af gældende ret. Tilsidesættelsen af omsorgspligten og anbringendet om psykisk chikane hænger uløseligt sammen med den trufne ulovlige afgørelse om afsættelse og forflyttelse, som blev truffet mellem den 10. oktober 2016 og den 17. oktober 2016. I modsætning til det, som Retten har anført, forudsætter psykisk chikane i henhold til vedtægtens artikel 12a, stk. 3, ikke, at foreligger et »adfærdsmønster«. Retten har desuden ikke udtalt sig om den tilsidesættelse af omsorgspligten, der kan ses i den offentlige bagvaskelse af appellantens faglige indsats ved forflyttelsen.

____________

1 Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union er indført ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29.2.1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT 1968, L 56, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22.10.2013 (EUT 2013, L 287, s. 15).