KENDELSE AFSAGT AF PRÆSIDENTEN FOR RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER

22. marts 2012

Sag F-143/11 R

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – særlige rettergangsformer – begæring om udsættelse af gennemførelse – uopsættelighed – foreligger ikke«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og 157 EA samt artikel 279 TUEF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af denne traktats artikel 106A, hvorved Luigi Marcuccio bl.a. har nedlagt påstand om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse om afslag på ansøgningen – der er indeholdt i dens skrivelse af 16. august 2011 – om betaling af et beløb på 3 316, 31 EUR i omkostninger afholdt i den sag, der gav anledning til Rettens dom af 15. februar 2011, sag F-81/09, Marcuccio mod Kommissionen, der er genstand for en appel, som verserer for Den Europæiske Unions Ret, sag T-238/11 P.

Udfald: Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser –»fumus boni juris« – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for den retsinstans, der skal træffe afgørelse i sager om foreløbige forholdsregler

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

2.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – alvorligt og uopretteligt tab – bevisbyrde

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

1.      Ifølge artikel 102, stk. 2, i Personalerettens procesreglement skal begæringer vedrørende foreløbige forholdsregler bl.a. angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at de begærede forholdsregler umiddelbart forekommer berettigede.

Betingelserne om uopsættelighed og om, at begæringen umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris), er kumulative, således at en begæring om foreløbige forholdsregler ikke kan tages til følge, når en af disse ikke er opfyldt. Det påhviler ligeledes den retsinstans, der skal træffe afgørelse i sager om foreløbige forholdsregler, at foretage en afvejning af de omhandlede interesser.

Den retsinstans, der skal træffe afgørelse i sager om foreløbige forholdsregler, råder inden for rammerne af denne helhedsundersøgelse over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes de forskellige betingelser skal efterprøves samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen bestemmelse pålægger den at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse.

(jf. præmis 10-12)

Henvisning til:

Personaleretten: 3. juli 2008, sag F-52/02 R, Plasa mod Kommissionen, præmis 21 og 22 og den deri nævnte retspraksis; 15. februar 2011, sag F-104/10 R, de Pretis Cagnodo og Trampuz de Pretis Cagnodo mod Kommissionen, præmis 16

2.      Formålet med en sag om foreløbige forholdsregler er ikke at sikre erstatning for et tab, men at sikre virkningen af dommen vedrørende sagens realitet. For at sidstnævnte målsætning kan opfyldes, skal de begærede forholdsregler være uopsættelige, dvs. at det for at undgå et alvorligt og uopretteligt tab for sagsøgeren er nødvendigt at foreskrive dem og tillægge dem retsvirkninger før afgørelsen i hovedsagen. Det påhviler desuden den part, der har begæret foreløbige forholdsregler, at bevise, at den pågældende ikke kan afvente udfaldet i hovedsagen uden at lide et sådant tab.

(jf. præmis 14)

Henvisning til

Retten i Første Instans: 19. december 2002, sag T-320/02 R, Esch-Leonhardt m.fl. mod ECB, præmis 27