Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 22. august 2019 – Openbaar Ministerie mod ZB

(Sag C-627/19)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Openbaar Ministerie

Sagsøgt: ZB

Præjudicielt spørgsmål

Gælder betingelsen om, at afgørelsen om at udstede en europæisk arrestordre – navnlig spørgsmålet om, hvorvidt den er forholdsmæssig – skal kunne gøres til genstand for en retssag, der fuldt ud overholder de krav, der er forbundet med en effektiv domstolsbeskyttelse, også, når en europæisk arrestordre sigter mod fuldbyrdelse af en frihedsstraf, der er idømt ved en eksigibel afgørelse truffet af en dommer eller domstol, mens den europæiske arrestordre er udstedt af en anklagemyndighed, som deltager i forvaltningen af retsplejen i den udstedende medlemsstat, og det er sikret, at den handler uafhængigt ved udøvelsen af sine opgaver i direkte forbindelse med udstedelsen af en europæisk arrestordre?

____________