Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de grande instance de Lille (Frankrig) den 6. juni 2016 – straffesag mod Uber France SAS
(Sag C-320/16)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal de grande instance de Lille
Tiltalt i straffesagen
Uber France SAS
Præjudicielle spørgsmål
Indfører artikel L3124-13 i code des transports (lov om transport), der er indført ved lov nr. 2014-1104 af 1. oktober 2014 om taxikørsel og chaufførtransport, en ny teknisk og indirekte forskrift, der vedrører en eller flere tjenester i informationssamfundet som omhandlet i direktiv 98/34/EF 1 af 22. juni 1998, hvorefter det er krav, at der skal gives forudgående meddelelse om en sådan forskrift til Europa-Kommissionen i henhold til dette direktivs artikel 8, eller er den nævnte forskrift omfattet af direktiv 2006/123/EF 2 af 12. december 2006 om tjenesteydelser, hvorefter dette direktiv i henhold dets artikel 2, litra d), ikke omfatter transportvirksomhed?
Såfremt spørgsmålets første del besvares bekræftende, medfører den omstændighed, at meddelelsespligten i direktivets artikel 8 ikke er blevet overholdt, at artikel L. 3124-13 i code des transports ikke kan gøres gældende over for borgerne?
____________1 Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22.6.1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 204, s. 37).
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376, s. 36).