RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

28. februar 2013

Sag F-51/11

Dimitrios Pachtitis

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – annullation af afgørelsen om ikke at give en ansøger adgang til den efterfølgende fase i udvælgelsesprøven – gennemførelse af dommen – afgørelse om at genåbne en procedure i forbindelse med den generelle udvælgelsesprøve og opfordre den ansøger, som ulovligt er blevet udelukket, til på ny at gå op til adgangsprøverne«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratom-traktaten, hvorunder Dimitrios Pachtitis har nedlagt påstand om annullation af EPSO’s afgørelse om at genåbne proceduren i forbindelse med den generelle udvælgelsesprøve EPSO/AD/77/06 og om at opfordre sagsøgeren til på ny at deltage i første fase af udvælgelsesprøven.

Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemandssager – annullationsdom – virkninger – forpligtelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger – rækkevidde – hensyntagen til såvel begrundelsen som domskonklusionen – annullation af afgørelsen om ikke at give en ansøger adgang til den efterfølgende fase i udvælgelsesprøven – genoptagelse af udvælgelsesprøven alene i forhold til sagsøgeren – tilstrækkelig gennemførelsesbestemmelse

(Art. 266 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 27)

Efter en annullationsdom er den pågældende institution ifølge artikel 266, stk. 1, TEUF forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at ophæve virkningerne af de konstaterede ulovlige forhold, hvilket, såfremt retsakten allerede er gennemført, indebærer, at sagsøgerens retsstilling skal genoprettes til den, han befandt sig i inden retsaktens vedtagelse.

Med henblik herpå skal den institution, der har udstedt den annullerede retsakt, ikke blot tage hensyn til annullationsdommens konklusion, men også til de præmisser, som har ført til domskonklusionen, og som danner det fornødne grundlag for denne i den forstand, at de er nødvendige, når det skal afgøres, hvad konklusionen helt præcist går ud på. Det er nemlig disse præmisser, som dels fastslår, hvilken bestemmelse der anses for ulovlig, dels angiver de grunde til den i konklusionen fastslåede ulovlighed, og som den pågældende institution skal tage hensyn til, når den udsteder en anden retsakt i stedet for den, der er blevet annulleret.

Selv om det desuden tilkommer den pågældende institution at afgøre, hvilke foranstaltninger der er nødvendige til opfyldelse af en annullationsdom, er det skøn, den råder over, begrænset af kravet om overholdelse af både dommens konklusion og præmisser og bestemmelserne i EU-retten. Den sagsøgte institution skal således bl.a. undgå, at de vedtagne foranstaltninger er behæftet med de samme fejl som i annullationsdommen.

Når der i denne forbindelse er tale om en almindelig udvælgelsesprøve med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve, hvis prøver er behæftet med mangler, er ansøgerens rettigheder tilstrækkelig beskyttede, hvis ansættelsesmyndigheden i forhold til sagsøgeren genoptager udvælgelsesprøven med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve, idet en sådan genoptagelse genopretter situationen, som den var, før de af retsinstanserne kritiserede omstændigheder indtrådte.

Muligheden for at give en ansøger adgang til at deltage i udvælgelsesprøvens anden fase uden på ny at gå op til adgangsprøverne, kan derimod ikke tiltrædes af udvælgelseskomitéen uden at tilsidesætte ligebehandlingsprincippet, objektivitetsprincippet ved bedømmelsen og meddelelsen om udvælgelsesprøver, men ligeledes vedtægtens artikel 27.

(jf. præmis 43-45, 48 og 49)

Henvisning til:

Domstolen: 13. juli 2000, sag C-8/99 P, Gómez de Enterría y Sanchez mod Parlamentet, præmis 22

Retten i Første Instans: 13. september 2005, sag T-283/03, Recalde Langarica mod Kommissionen, præmis 51; 5. december 2002, sag T-119/99, Hoyer mod Kommissionen, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten: 20. juni 2012, sag F-79/11, Menidiatis mod Kommissionen, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis; 13. december 2012, sag F-42/11, Honnefelder mod Kommissionen, præmis 45, 46, 50 og 52 og den deri nævnte retspraksis