Language of document : ECLI:EU:C:2016:286

Sag C-572/14

Austro-Mechana Gesellschaft zur Wahrnehmung mechanisch-musikalischer Urheberrechte GmbH

mod

Amazon EU Sàrl m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof)

»Præjudiciel forelæggelse – forordning (EF) nr. 44/2001 – retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område – artikel 5, nr. 3) – begrebet »sager om erstatning uden for kontrakt« – direktiv 2001/29/EF – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – artikel 5, stk. 2, litra b) – reproduktionsretten – undtagelser og begrænsninger – reproduktion til privat brug – rimelig kompensation – manglende betaling – eventuelt omfattet af anvendelsesområdet for artikel 5, nr. 3), i forordning (EF) nr. 44/2001)«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. april 2016

Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – specielle kompetenceregler – kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold – begreb – søgsmål med henblik på at opnå betaling af et vederlag, der er skyldigt i henhold til en national ordning, som gennemfører ordningen for rimelig kompensation, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 – omfattet – forpligtelse til at betale vederlaget til et administrationsselskab for ophavsrettigheder – ingen betydning

[Rådets forordning nr. 44/2001, art. 5, nr. 3); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 5, stk. 2, litra b)]

Artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at et krav med henblik på at opnå betaling af et vederlag, der er skyldigt i henhold til en national lovgivning, som gennemfører ordningen for rimelig kompensation, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, som er en lovgivning, hvorefter ophavsmanden har krav på et rimeligt vederlag, såfremt det for så vidt angår et værk, der er blevet udsendt i radioen, stillet til rådighed for almenheden eller optaget på et i kommercielt øjemed fremstillet billed- eller lydmedium, på grundlag af dets karakter må påregnes, at det vil blive reproduceret til egen eller privat brug, såfremt optagelsesmedier markedsføres i indlandet i forretningsmæssigt øjemed mod vederlag, henhører under sager om erstatning uden for kontrakt som omhandlet i denne bestemmelse.

Begrebet sager om erstatning uden for kontrakt omfatter nemlig ethvert krav om, at en sagsøgt pålægges et erstatningsansvar, som ikke er knyttet til et kontraktforhold, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning nr. 44/2001.

I denne henseende foreligger der for det første ikke en sådan tilknytning, for så vidt som den skyldige ikke frivilligt har påtaget sig forpligtelsen om at betale vederlaget, men er blevet pålagt denne ved den nævnte nationale lovgivning på grund af markedsføringen i forretningsmæssigt øjemed mod vederlag af optagelsesmedier, der er egnede til reproduktion af beskyttede værker eller frembringelser.

For det andet tilsigter det nævnte krav, at en sagsøgt pålægges et erstatningsansvar, eftersom det er støttet på en tilsidesættelse fra sidstnævnte side af bestemmelserne i den omhandlede nationale ordning, der pålægger denne at betale det rimelige vederlag, og denne tilsidesættelse udgør en ulovlig handling, der skader sagsøgeren. Manglen på opkrævning af den nævnte rimelige kompensation udgør nemlig en skadetilføjelse som omhandlet i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001, for så vidt som den nævnte kompensation har til formål at yde ophavsmændene erstatning for privat kopiering af deres beskyttede værker, der foretages uden deres tilladelse, og den derfor skal anses for en modydelse for den skade, som ophavsmændene lider som følge af en sådan kopiering uden ophavsmændenes tilladelse. Den omstændighed, at denne rimelige kompensation ikke skal betales til indehaverne af en eneret til reproduktion, som den har til formål at godtgøre, men til et administrationsselskab for ophavsrettigheder, har ingen betydning i denne henseende, for så vidt som disse selskaber ifølge den omhandlede nationale ordning er de eneste, der har tilladelse til at gøre en ret til det nævnte vederlag gældende.

(jf. præmis 32, 37, 38, 43-46, 50 og 53 samt domskonkl.)