Sag anlagt den 16. december 2005 - A mod Kommissionen

(Sag F-124/05)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: A (Port-Vendres, Frankrig) (ved avocats B. Cambier og L. Cambier)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens afgørelse af 28. februar 2005 om afvisning af den ansøgning, sagsøgeren indgav den 22. oktober 2004 i henhold til artikel 90, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, med påstand om afslutning af den disciplinærsag, der blev indledt mod ham ved en afgørelse af 16. januar 2004.

Annullation af Kommissionens afgørelse af 26. september 2005 om afslag på den klage, sagsøgeren indgav den 20. maj 2005 i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, med påstand om ændring af nævnte afgørelse af 28. februar 2005.

Det fastslås, at sagsøgerens ansøgning af 22. oktober 2004 fremmes til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren og hans familie et foreløbigt beløb på 1 581 000 EUR, svarende til halvdelen af det tab, han blev forvoldt ved afgørelsen om at iværksætte og gennemføre den disciplinærsag, der blev indledt mod ham, idet den anden halvdel skal fastsættes nærmere ved hjælp af en sagkyndig.

Kommissionen tilpligtes at udbetale 8% renter af samtlige ovennævnte beløb fra den 23. november 1999, som er datoen for afslutningen af den første interne undersøgelsesrapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som indeholder de første tegn på partiskhed i forhold til sagsøgeren, subsidiært fra den 16. februar 2004, som er den dato, hvor ansættelsesmyndigheden besluttede at indlede en disciplinærsag mod ham.

Der udpeges en sagkyndig.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremført seks anbringender.

Med det første anbringende har sagsøgeren anført, at den pågældende disciplinærsag blev iværksat udelukkende som følge af den strafferetlige forfølgning mod sagsøgeren, som udmundede i en definitiv afgørelse om henlæggelse af sagen, truffet af Chambre du Conseil de Bruxelles den 30. juni 2004. Disciplinærsagen bør derfor få samme afslutning.

Med det anden anbringende har sagsøgeren henvist til, at nævnte afgørelse om henlæggelse af sagen, som Kommissionen ikke har appelleret, har materiel retskraft.

Såfremt det antages, at ansættelsesmyndigheden kan fortsætte disciplinærsagen, som er baseret på faktiske omstændigheder, som Chambre du Conseil de Bruxelles definitivt har anset for ikke godtgjorte, har sagsøgeren med det tredje anbringende subsidiært anført, at de omtvistede afgørelser med urette forbinder udfaldet af den procedure, der er indledt mod ham, med udfaldet af de verserende procedurer mod fru Cresson.

Sagsøgeren har dernæst med det fjerde og femte anbringende anført, at de faktiske omstændigheder, som foreholdes ham, er fejlagtige, og at ansættelsesmyndigheden har tilsidesat den i vedtægtens artikel 24 fastsatte omsorgspligt og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet den ikke har gjort alt, hvad der stod i dens magt, for at forstå begivenhedernes nøjagtige forløb.

Endelig har sagsøgeren med det sidste anbringende anført, at den rimelige frist, inden for hvilken ansættelsesmyndigheden burde have taget stilling, under alle omstændigheder for længst er udløbet, idet de faktiske omstændigheder vedrører 1995-1996.

Hvad angår erstatningspåstanden har sagsøgeren påstået, at Kommissionens fejl ligger til grund for hans depression, som har tvunget ham til før tiden at afslutte sin tjenestemandskarriere. Denne omstændighed har forvoldt ham selv samt hans familie et økonomisk og ikke-økonomisk tab.

____________