RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM (Anden Afdeling)
13. december 2012
Sag F-63/09
Paola Donati
mod
Den Europæiske Centralbank (ECB)
»Personalesag – ECB’s ansatte – klage over psykisk chikane – administrativ undersøgelse – adgang til undersøgelsens sagsakter – fremsendelse af sagen til personer, der er omhandlet i klagen – tavshedspligt – overholdelse af retten til forsvar«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 36.2 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, som er bilagt EU-traktaten og EUF-traktaten, hvorunder Paola Donati i det væsentlige har nedlagt påstand dels om annullation af afgørelsen truffet af Direktionen for Den Europæiske Centralbank (ECB) om ikke at tage hendes klage over psykisk chikane til følge, dels om, at ECB tilpligtes at betale erstatning.
Udfald: Den Europæiske Centralbank frifindes. Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler ECB’s omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – administrationens omsorgspligt – princippet om god forvaltningsskik – rækkevidde
(Tjenestemandsvedtægten, art. 24)
2. Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – disciplinærordning – intern undersøgelsesrapport vedrørende påstået psykisk chikane, hvorved disse påstande afvises – afgørelse truffet af direktionen om at afslutte undersøgelsen og henlægge klagen – virkning – ingen indledning af den disciplinære procedure
(Administrative bestemmelser for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 8.3.2; Den Europæiske Centralbank, cirkulære nr. 1/2006)
3. Den Europæiske Centralbank – direktionens beføjelser – stiltiende vedtagelser af afgørelser – lovlig
(Protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, art. 11, stk. 5)
4. Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – interne administrative undersøgelser – frist for fremsættelse af bemærkninger – foreligger ikke – overholdelse af en rimelig frist – bedømmelseskriterier
(Den Europæiske Centralbank, cirkulære nr. 1/2006)
5. Tjenestemandssager – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – forberedende akt – rapport udfærdiget efter en intern administrativ undersøgelse – ikke omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2; administrative bestemmelser for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 8.3.2)
6. Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – principper – ret til forsvar – ret til at blive bistået af en advokat – rækkevidde – forpligtelse til at tillade klageren at blive bistået i forbindelse med en intern undersøgelse – foreligger ikke
7. Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – rettigheder og forpligtelser – intern undersøgelse vedrørende påstået psykisk chikane – klagerens ret til aktindsigt i undersøgelsens sagsakter – grænser – administrationens tavshedspligt
(Den Europæiske Centralbank, cirkulære nr. 1/2006)
8. Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – interne administrative undersøgelser – forpligtelse for panelet, der har ansvar for undersøgelsen, til at indkalde alle de vidner, klageren foreslår – foreligger ikke
(Den Europæiske Centralbank, cirkulære nr. 1/2006)
9. Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – interne administrative undersøgelser – udnævnelse af medlemmer til det panel, der har ansvar for undersøgelsen – administrationens skønsbeføjelse – rækkevidde – domstolsprøvelse – grænser
(Den Europæiske Centralbank, cirkulære nr. 1/2006)
10. Tjenestemænd – tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – tidsmæssig anvendelse
(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)
1. Administrationens omsorgspligt over for sine ansatte, som er fastsat i vedtægtens artikel 24, afspejler den balance mellem gensidige rettigheder og forpligtelser, som vedtægten har skabt i forholdet mellem den offentlige myndighed og de ansatte i den offentlige tjeneste. Denne forpligtelse, samt princippet om god forvaltningsskik, indebærer bl.a., at den kompetente myndighed ved afgørelsen af en tjenestemands eller en anden ansats situation skal tage alle de forhold i betragtning, som kan antages at være bestemmende for dens afgørelse, og hermed skal tage hensyn ikke blot til tjenestens interesse, men også til vedkommende tjenestemands eller anden ansats interesse. Denne omsorgspligt, samt overholdelsen af princippet om god forvaltningsskik, påhviler ligeledes Den Europæiske Centralbank i forhold til dens ansatte.
(jf. præmis 94)
Henvisning til:
Personaleretten: 27. november 2008, sag F-35/07, Klug mod EMEA, præmis 67; 11. juli 2012, sag F-85/10, AI mod Domstolen, præmis 166
2. Det fremgår af artikel 2 og artikel 6, stk. 14, i administrativt cirkulære nr. 1/2006 om interne administrative undersøgelser, vedtaget af Den europæiske Centralbank, sammenholdt med artikel 8.3.2 i de administrative bestemmelser for personalet ved Den Europæiske Centralbank, at når en intern administrativ undersøgelsesrapport vedrørende påstået psykisk chikane fastslår, at klagerens påstande om en påstået tilsidesættelse af de arbejdsmæssige forpligtelser begået af en ansat i ECB ikke er begrundede, kan de konsekvenser, som påhviler den kompetente myndighed, kun være en afslutning af den interne administrative undersøgelse og henlæggelse af den indgivne klage.
Ved at vedtage en formel afgørelse, hvorved den tager den endelige undersøgelsesrapport til følge og beslutter at anmode de kompetente tjenestegrene om at underrette de berørte personer om resultatet, godkender direktionen følgelig indholdet af den endelige undersøgelsesrapport samt de konsekvenser, der følger af dette indhold, nemlig en afslutning af den administrative undersøgelse og henlæggelse af klagen. En sådan afgørelse indebærer nødvendigvis, at direktionen ikke har vedtaget en afgørelse med henblik på at indlede en disciplinær procedure. Følgelig vil klageren ikke kunne foreholde direktionen stiltiende at have vedtaget afgørelsen om ikke at indlede en disciplinær procedure, for så vidt som en manglende indledning af en sådan procedure er den automatiske konsekvens af enhver afgørelse om henlæggelse af en klage efter en administrativ undersøgelse.
Under alle omstændigheder gælder, at for så vidt som den endelige undersøgelsesrapport fastslår, at klagerens påstande er ubegrundede, vil direktionens godkendelse af nævnte rapport være uforenelig med indledningen af en disciplinær procedure over for den person, som er genstand for den administrative undersøgelse. Mens artikel 8.3.2 i de administrative bestemmelser for personalet bestemmer, at direktionen kan beslutte ikke at pålægge nogen disciplinær sanktion over for den person, der er genstand for den administrative undersøgelse, og således ikke indlede en disciplinær procedure over for denne, selv i tilfælde af manglende overholdelse af de arbejdsmæssige forpligtelser, kan direktionen nemlig omvendt, når der ikke kan rejses nogen anklager mod denne person ifølge den endelige undersøgelsesrapport, kun underrette denne herom og henlægge sagen.
(jf. præmis 105, 106, 111 og 112)
3. Artikel 11, stk. 5, i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank fastsætter ikke en specifik procedure for vedtagelse af direktionens afgørelser, men indskrænker sig til at fastsætte antallet af stemmer, som tilkommer hvert medlem af direktionen, og det stemmeflertal, der kræves til vedtagelse af afgørelser. Denne bestemmelse gør det ikke derfor muligt at konkludere, at direktionen ikke må vedtage afgørelser stiltiende.
(jf. præmis 113)
4. Hvad angår den frist, som gives til en ansat i Den Europæiske Centralbank til at fremsætte bemærkninger til et udkast til en undersøgelsesrapport vedrørende en påstået psykisk chikane, som han har været udsat for, gælder, at eftersom det administrative cirkulære nr. 1/2006 om interne administrative undersøgelser, som er vedtaget af ECB, ikke fastsætter nogen frist, er det princippet om en rimelig frist, som finder anvendelse.
I denne forbindelse må det vurderes ud fra den enkelte sags konkrete omstændigheder, om varigheden af en administrativ procedure kan anses for rimelig, herunder navnlig den sammenhæng, hvori sagen indgår, de forskellige etaper i den processuelle procedure, som har været fulgt, sagens kompleksitet og dens betydning for de involverede parter. Derimod kan den rimelige karakter af nævnte frist for fremsættelse af bemærkninger ikke afgøres i forhold til, hvornår tredjemand arbejdsmæssigt er disponibel.
(jf. præmis 129 og 131)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 22. oktober 1997, forenede sager T-213/95 og T-18/96, SCK og FNK mod Kommissionen, præmis 57; 17. september 2003, sag T-137/01, Stadtsportverband Neuss mod Kommissionen, præmis 125
5. Den akt, der indeholder et klagepunkt mod en tjenestemand, er den, der indeholder bindende retsvirkninger, der efter deres karakter påvirker sagsøgerens interesser direkte og umiddelbart derved, at de ændrer den pågældendes retsstilling markant. På området for tjenestemandssager indeholder forberedende retsakter til en afgørelse således ikke et klagepunkt i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i vedtægtens artikel 90, stk. 2.
Dette gælder således for en rapport, der udfærdiges efter en intern administrativ undersøgelse i Den Europæiske Centralbank, som anfører faktiske forhold og omstændigheder vedrørende en ansat i ECB’s tilsidesættelse af de arbejdsmæssige forpligtelser, og som, højest, udgør en forberedende retsakt til den endelige afgørelse om at iværksætte disciplinær undersøgelse eller ej.
(jf. præmis 137 og 138)
Henvisning til:
Personaleretten: 10. november 2009, sag F-71/08, N mod Parlamentet, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis; 15. september 2011, sag F-6/10, Munch mod KHIM, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis
6. For så vidt som den undersøgelsesprocedure, der følges i forbindelse med en intern administrativ undersøgelse i ECB, er administrativ og ikke retslig, idet det eneste formål med en sådan undersøgelse er at undersøge de faktiske omstændigheder, kan en ansat i ECB, der har status som klager i forbindelse med denne undersøgelse, ikke med føje gøre gældende, at han råder over en ret, der indgår i hans ret til forsvar, til at blive bistået af hans advokat under undersøgelsesproceduren. Den omstændighed, at den pågældende ikke har kunnet være bistået af hans advokat under en undersøgelse, medfører derfor ikke, at denne er ulovlig, eller følgelig at afgørelsen truffet af ECB’s direktion om at afslutte undersøgelsen er ulovlig.
(jf. præmis 137 og 139)
7. I forbindelse med den administrative undersøgelsesprocedure indledt efter en klage over psykisk chikane er administrationen forpligtet til at afveje to rettigheder, som kan være modstridende, nemlig retten for den person, der er genstand for klagen til at udøve sin ret til forsvar, og retten for klageren til, at hans klage undersøges korrekt. Denne ret for klageren giver sig udtryk i en tavshedspligt for administrationen, i henhold til hvilken denne er forpligtet til at afholde sig fra ethvert skridt, der kan skade resultaterne af den administrative undersøgelse.
I denne forbindelse fremgår det af ordlyden af artikel 7, stk. 3, i det administrative cirkulære nr. 1/2006 om interne administrative undersøgelser, vedtaget af Den Europæiske Centralbank, at personer, der er genstand for en administrativ undersøgelse, har begrænset aktindsigt i de dokumenter, der er indgivet af klageren til støtte for dennes klage, idet denne aktindsigt er begrænset til dokumenter, der anfører vigtige faktiske omstændigheder. Ved at begrænse aktindsigten for personer, der er genstand for en administrativ undersøgelse, tilsigter denne bestemmelse at beskytte disse personers ret til forsvar og samtidig sikre, at administrationen overholder sin tavshedspligt.
(jf. præmis 171 og 174)
8. Et panel, der har ansvar for at foretage en intern administrativ undersøgelse i Den Europæiske Centralbank, er ikke forpligtet til at indkalde alle de vidner, der foreslås af en klager i forbindelse med en undersøgelse.
(jf. præmis 187)
9. I forbindelse med den interne administrative undersøgelsesprocedure i Den Europæiske Centralbank råder den ansvarlige for undersøgelsen og panelet over et vidt skøn ved bedømmelsen af nødvendigheden af at gøre brug af personer uden for ECB med henblik på henholdsvis at udnævnte dem til medlemmer af et panel og at konsultere dem med henblik på rådgivning. Unionens retsinstansers prøvelse begrænser sig til spørgsmålet om, hvorvidt den ansvarlige for undersøgelsen og panelet har holdt sig inden for rimelige grænser og ikke har anvendt deres skønsbeføjelse åbenbart fejlagtigt.
(jf. præmis 194)
Henvisning til:
Personaleretten: 2. maj 2007, sag F-23/05, Giraudy mod Kommissionen, præmis 136
10. Fortolkningen af begrebet psykisk chikane, som findes i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, gælder for adfærd, der finder sted fra bestemmelsens ikrafttræden, dvs. den 1. maj 2004.
(jf. præmis 212)
Henvisning til:
Personaleretten: 9. december 2008, sag F-52/05, Q mod Kommissionen, præmis 132, 133 og 135