PERSONALERETTENS DOM
(Anden Afdeling)
29. september 2009
Sag F-102/07
Petrus Kerstens
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesårene 2004, 2005 og 2006 – tildeling af prioritetspoint – generaldirektørernes tildeling af prioritetspoint – prioritetspoint som anerkendelse for arbejde udført i institutionens interesse – princippet om forbud mod forskelsbehandling – begrundelsespligt«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Petrus Kerstens har nedlagt påstand om annullation af: ansættelsesmyndighedens afgørelse af 23. november 2005, hvorved sagsøgeren tildeltes tre prioritetspoint stillet til rådighed af hvert generaldirektorat, i det foreliggende tilfælde »Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder«, i forfremmelsesåret 2004 (Meddelelser fra administrationen nr. 85-2005 af 23. november 2005), ansættelsesmyndighedens afgørelse af 23. november 2005, hvorved sagsøgeren tildeltes 0 prioritetspoint fra generaldirektoratet i forfremmelsesåret 2005 (Meddelelser fra administrationen nr. 85-2005), ansættelsesmyndighedens afgørelse af 17. november 2006, hvorved sagsøgeren tildeltes 0 prioritetspoints i forfremmelsesåret 2006 (Meddelelser fra administrationen nr. 55-2006 af 17. november 2006), ansættelsesmyndighedens afgørelse af 17. november 2006, hvorved sagsøgeren tildeltes 0 prioritetspoints som anerkendelse for det arbejde, han udførte i institutionens interesse i forfremmelsesåret 2006 (Meddelelser fra administrationen nr. 55-2006), ansættelsesmyndighedens afgørelse af 15. juni 2007 om afslag på klagerne af henholdsvis 16. og 22. februar 2007.
Udfald: Appellen forkastes. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – betingelser – system indført af Kommissionen – tildeling af prioritetspoint i generaldirektoraterne
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
2. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – betingelser – system indført af Kommissionen – tildeling af prioritetspoint – kriterier
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
1. De af Kommissionen vedtagne almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45 tilsigter, således som det fremgår af disses artikel 5, stk. 1, at belønne de tjenestemænd, der er mest forfremmelsesværdige, og i særdeleshed dem, som har bidraget til at opnå resultater, der ligger ud over deres individuelle mål, og som har udvist en særlig indsats og opnået bemærkelsesværdige resultater i udførelsen af deres opgaver, således som det fremgår af deres karriereudviklingsrapport. De »store« prioritetspoint, som stilles til rådighed af hvert generaldirektorat, dvs. fra 6-10 prioritetspoint, er, jf. artikel 5, stk. 2, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, forbeholdt de tjenestemænd, der har ydet den bedste indsats, og som har udvist ekstraordinære fortjenester, mens de »små« prioritetspoint, dvs. fra 0-4 prioritetspoint i overensstemmelse med samme bestemmelse fordeles mellem de øvrige tjenestemænd, der er forfremmelsesværdige i lyset af kriterierne i de almindelige gennemførelsesbestemmelser.
Tildelingen af prioritetspoint skal således være baseret på hensyn, som har sammenhæng med de pågældende tjenestemænds særlige fortjenester, idet de »store« prioritetspoint er forbeholdt de tjenestemænd, som har udvist ekstraordinære fortjenester.
Det følger heraf, at der ikke kan påhvile en generaldirektør nogen pligt til, når han foretager tildeling af de »store« prioritetspoint, at udnytte det antal point, han herved råder over.
Artikel 5, stk. 3, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, hvori det fastsættes, at hvert generaldirektorat principielt udnytter de antal prioritetspoint, de råder over, præciserer imidlertid, i en fodnote, at denne bestemmelse ikke kan anfægte princippet om bedømmelse af fortjenester over tid, navnlig i mindre grupper af ansatte, hvor tilstedeværelsen af ikke anvendte prioritetspoint kan være berettiget.
(jf. præmis 65-68)
Henvisning til:
Retten: 19. oktober 2006, sag T-311/04, Buendía Sierra mod Kommissionen, Sml. II, s. 4137, præmis 290; 3. maj 2007, sag T-261/04, Crespinet mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2 s. 0000, og II-A-2 s. 0000, præmis 57; 1. april 2009, sag T-385/04,Valero Jordana mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 0000, og II-A-2, s. 0000, præmis 130
2. Selv om anciennitet i lønklassen subsidiært kan spille en rolle ved tildelingen af prioritetspoint stillet til rådighed af hvert generaldirektorat til tjenestemænd, som har tilsvarende fortjenester, i tilfælde af et utilstrækkeligt antal point, forbliver kriteriet om fortjeneste det overvejende kriterium. En anerkendelse af, at anciennitet har afgørende betydning ved afgørelsen om tildeling af prioritetspoint, ville være i strid med vedtægtens artikel 45 og artikel 5 i de af Kommissionen vedtagne almindelige gennemførelsesbestemmelser til nævnte artikel 45, idet artikel 5 i øvrigt ikke indeholder nogen henvisning til anciennitet i lønklassen som kriterium ved tildeling af prioritetspoint.
(jf. præmis 140)
Henvisning til:
Retten: 4. juli 2007, sag T-502/04, Lopparelli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 0000, og II-A-2, s. 0000, præmis 89; Valero Jordana mod Kommissionen, præmis 145