PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

28. oktober 2010

Sag F­92/09

U

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag — tjenestemænd — afgørelse om afskedigelse — omsorgspligt — utilstrækkelig faglig indsats — lægelige årsager«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Parlamentets afgørelse af 6. juli 2009 om afskedigelse af sagsøgeren med virkning fra den 1. september 2009, samt påstand om betaling af 15 000 EUR med alle forbehold i erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren mener at have lidt.

Udfald: Parlamentets afgørelse af 6. juli 2009 om afskedigelse af sagsøgeren annulleres. I øvrigt frifindes Parlamentet. Parlamentet betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemand — afskedigelse på grund af utilstrækkelig faglig indsats — omsorgspligt

Såfremt der er tvivl om, hvorvidt de vanskeligheder, som en tjenestemand oplever i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som tjenestemanden skal varetage, har lægelige årsager, indebærer omsorgspligten en forpligtelse for administrationen til at iværksætte ethvert tiltag for at fjerne denne tvivl, inden der træffes afgørelse om afskedigelse af tjenestemanden.

Dette krav afspejles i Parlamentets interne ordning om den forbedringsprocedure, der anvendes for at afsløre, behandle og afhjælpe potentielle tilfælde af tjenestemænds utilstrækkelige faglige indsats, idet det af ordningens artikel 8 fremgår, at det i visse tilfælde påhviler den endelige bedømmer at kontakte Parlamentets lægetjeneste, hvis den endelige bedømmer får kendskab til forhold, som kan tyde på, at den adfærd, som tjenestemanden foreholdes, kan have en lægelig årsag.

Dertil kommer, at den forpligtelse, som omsorgspligten indebærer for administrationen, skærpes væsentligt, når der er tale om, at en tjenestemand befinder sig i den særlige situation, at der består tvivl med hensyn til den pågældendes mentale sundhed og følgelig den pågældendes evne til på passende vis at forsvare sine egne interesser.

Når tjenestemanden ikke er i stand til at handle på egne vegne og ikke selv kan indse, at den pågældende lider af en sygdom, kan der i givet fald bestå en positiv forpligtelse for institutionen, og dette gælder så meget desto mere, når den berørte tjenestemand står over for en mulig afskedigelse og derfor befinder sig i en sårbar situation. I denne særlige situation påhviler det følgelig administrationen over for tjenestemanden at insistere på, at han accepterer at underkaste sig en supplerende lægeundersøgelse, navnlig under henvisning til institutionens ret til at anmode en rådgivende læge om at foretage en undersøgelse af tjenestemanden i henhold til vedtægtens artikel 59, stk. 5, hvoraf fremgår, at tjenestemanden kan få beordret sygeorlov, hvis hans sundhedstilstand kræver det.

Der bør imidlertid foretages en sådan lægeundersøgelse af den pågældende, inden den påtænkte afgørelse om afskedigelse træffes, og afskedigelsen kan i givet fald være begrundet, hvis den således adspurgte læge faktisk afviser, at den adfærd, som den pågældende foreholdes, har nogen form for lægelige årsager.

(jf. præmis 65-67, 85 og 88)

Henvisning til:

Retten, 26. februar 2003, sag T­145/01, Latino mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 59, og II, s. 337, præmis 93.

Personaleretten, 13. december 2006, sag F­17/05, de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­1, s. 149, og II­A­1, s. 577, præmis 72.