Language of document :

Appel iværksat den 28. februar 2019 af Servier SAS, Servier Laboratories Ltd og Les Laboratoires Servier SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Udvidede Afdeling) den 12. december 2018 i sag T-691/14, Servier m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-201/19 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Servier SAS, Servier Laboratories Ltd og Les Laboratoires Servier SA (ved solicitor M. Utges Manley, advocate A. Robert og avocats J. Killick, J. Jourdan, T. Reymond og O. de Juvigny)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA)

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Principalt på baggrund af det første til det femte anbringende, hvori det bestrides, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF:

ophæves punkt 4, 5 og 6 i konklusionen i dom afsagt af Retten den 12. december 2018 i sag T-691/14, Servier mod Kommissionen,

annulleres artikel 1, litra b), artikel 2, litra b), artikel 3, litra b), og artikel 5, litra b), og som en følge deraf artikel 7, stk. 1, litra b), artikel 7, stk. 2, litra b), artikel 7, stk. 3, litra b), og artikel 7, stk. 5, litra b), i Kommissionens afgørelse nr. C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 (AT.39 612 – Perindopril (Servier)), eller sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne instans træffer afgørelse vedrørende virkningerne af de pågældende aftaler.

Subsidiært på baggrund af det sjette anbringende:

ophæves punkt 4 og 5 i dommens konklusion, for så vidt som den stadfæster afgørelsens konklusioner om, at der foreligger forskellige overtrædelser og kumulative bøder for aftalerne Niche og Matrix; som en følge deraf annulleres afgørelsens artikel 1, litra b), artikel 2, litra b), artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2, litra b).

og subsidiært

punkt 4 og 5 i dommens konklusion ophæves og afgørelsens artikel 7, stk. 1, litra b), artikel 7, stk. 2, litra b), artikel 7, stk. 3, litra b), og artikel 7, stk. 5, litra b), annulleres på baggrund af anbringende 7.1 og 7.2, hvori princippet for og størrelsen af alle bøderne bestrides,

punkt 5 i dommens konklusion ophæves og afgørelsens artikel 5, litra b), og artikel 7, stk. 5, litra b), annulleres på baggrund af anbringende 5.4 vedrørende varigheden af den påståede overtrædelse og beregningen af bøden vedrørende den aftale, der var blevet indgået mellem Servier og Lupin, og som en følge deraf fastsættes bøden under udøvelse af Domstolens fulde prøvelsesret,

og under alle omstændigheder.

tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første anbringende, der er møntet på alle de aftaler, der er blevet sanktioneret, har Servier gjort gældende, at dommen er retligt forkert, for så vidt som den hviler på en bred forståelse, der ikke er i overensstemmelse med retspraksis, af begrebet overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål. Der ses i dommen bort fra den manglende erfaring og den åbenbare begrænsning, og dommen hviler på en mekanisk test, der ikke iagttager sammenhængen og de ambivalente virkninger af de omhandlede forlig.

Med det andet anbringende, der ligeledes er tværgående, gør Servier gældende, at dommen foretager en fejlagtig anvendelse af retspraksis vedrørende begrebet potentiel konkurrence, og at den hviler på en uberettiget omvendt bevisbyrde.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at de aftaler, der blev indgået den samme dag med Matrix og dennes distributør Niche, ikke har et konkurrencebegrænsende formål. Ifølge Servier begik Retten en retlig fejl ved at kvalificere disse virksomheder som potentielle konkurrenter og ved at anse betalingerne for skadelige og ikke uadskilleligt forbundet med forliget.

Med det fjerde anbringende har Servier gjort gældende, at der foreligger retlige fejl med hensyn til den aftale, der blev indgået med Teva, som heller ikke har et konkurrencebegrænsende formål på baggrund af den retlige og økonomiske sammenhæng, som den indgår i, dens ambivalente virkninger og parternes komplementaritet, eftersom Teva i modsætning til Servier er en distributør af generiske lægemidler i Det Forenede Kongerige.

Det femte anbringende vedrører retlige fejl vedrørende aftalen med Lupin. Retten skulle have foretaget en undersøgelse af aftalens virkninger som følge af dens i det mindste ambivalente, hvis ikke konkurrencefremmende, rækkevidde. Subsidiært er overtrædelsens varighed og således beregningen af bødens størrelse fastlagt fejlagtigt.

Subsidiært har Servier med det sjette anbringende fremført, at Retten skulle have annulleret afgørelsen, for så vidt som den sanktionerer den aftale, der blev indgået med Matrix i tillæg til den, der blev indgået med Niche, selv om der ikke var tale om særskilte overtrædelser.

Mest subsidiært vedrører det syvende anbringende påstanden om ophævelse af dommen, for så vidt som den tiltræder beregningsmetoden vedrørende bøden.

____________