RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Anden Afdeling)

30. september 2014

Sag F-35/12

DM

mod

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)

»Personalesag – kontraktansat – ansættelsesvilkår – lægeundersøgelse i forbindelse med ansættelsen – artikel 100 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – lægeligt forbehold – afskedigelse ved udløbet af prøvetiden – påstande om annullation blevet uden genstand – pålæggelse af et lægeligt forbehold i forbindelse med ansættelsen af den pågældende ved et andet agentur i Den Europæiske Union – ingen indvirkning – ufornødent at træffe afgørelse«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, hvorunder DM har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen truffet af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) den 2. december 2011 om afslag på hans klage over afgørelsen af 6. maj 2011 om at anvende et lægeligt forbehold på sagsøgeren, jf. artikel 100 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, i den affattelse, der fandt anvendelse på tvisten, med virkning fra hans tiltræden, og, om fornødent, om annullation af nævnte afgørelse af 6. maj 2011.

Udfald:      Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen. Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation bærer sine egne omkostninger og betaler de af DM afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – søgsmål rettet mod afslag på en klage – formaliteten – pligt til at tage stilling til de påstande, der er rettet mod afgørelsen om afslag på klagen – påstande uden selvstændigt indhold eller rent bekræftende afgørelse – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemandssager – kontraktansatte – søgsmålsinteresse – søgsmål anlagt af en tidligere ansat til prøvelse af en afgørelse fra et EU-agentur om at pålægge ham er lægeligt forbehold – ophør af den ansattes tilknytning til den fælles sygesikringsordning under sagen – ufornødent at træffe afgørelse – pålæg af et nyt lægeligt forbehold i forbindelse med den ansattes ansættelse ved et andet EU-agentur – ingen betydning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 72, 90 og 91; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 96, stk. 5, tredje afsnit, og art. 100, stk. 1)

1.      Eftersom den berørte i henhold til vedtægtsordningen skal indgive klage over den afgørelse, som anfægtes, og anlægge søgsmål rettet mod den afgørelse, hvorved klagen afslås, kan søgsmålet antages til realitetsbehandling, uanset om det alene er rettet mod den afgørelse, der er genstand for klagen, er rettet mod afgørelsen om afslag på klagen eller er rettet mod begge disse afgørelser i forening, under forudsætning af at klagen indgives eller søgsmålet anlægges inden for fristerne i vedtægtens artikel 90 og 91. I overensstemmelse med princippet om procesøkonomi kan Unionens retsinstanser imidlertid fastslå, at der ikke er grundlag for at tage særskilt stilling til de påstande, der er rettet mod afgørelsen om afslag på klagen, når det kan konstateres, at disse påstande ikke har et selvstændigt indhold, og de reelt er sammenfaldende med de påstande, der er rettet mod den afgørelse, der har været genstand for klagen. Dette kan bl.a. være tilfældet i de situationer, hvor Unionens retsinstanser fastslår, at afgørelsen om afslag på klagen, eventuelt fordi den har stiltiende karakter, blot bekræfter den afgørelse, der er genstand for klagen, hvilket indebærer, at annullation af den førstnævnte afgørelse ikke vil medføre andre virkninger for den berørte persons retlige situation end de virkninger, der følger af annullationen af den sidstnævnte afgørelse.

I denne forbindelse gælder hvad angår en afgørelse om afslag på klagen, som ikke indeholder en fornyet undersøgelse af den pågældendes situation i forhold til nye retlige eller faktiske oplysninger, men som stadfæster den anfægtede afgørelse, at det er lovligheden af den oprindeligt bebyrdende afgørelse, som skal undersøges under hensyn til den begrundelse, der fremgår af afgørelsen om afslag på klagen, idet denne begrundelse skal anses for at være sammenfaldende med denne retsakt.

(jf. præmis 30 og 31)

Henvisning til:

Domstolen: dom Vainker mod Parlamentet, 293/87, EU:C:1989:8, præmis 7 og 8

Den Europæiske Unions Ret: domme Kommissionen mod Birkhoff, T-377/08 P, EU:T:2009:485, præmis 58 og 59 og den deri nævnte retspraksis, og Adjemian m.fl. mod Kommissionen, T-325/09 P, EU:T:2011:506, præmis 33

2.      Søgsmålets genstand skal foreligge på tidspunktet for sagens anlæg, idet sagen i modsat fald afvises, og skal bestå indtil retsafgørelsen, idet det i modsat fald findes ufornødent at træffe afgørelse, hvilket forudsætter, at søgsmålet med sit resultat kan bibringe parten en fordel.

Hvad angår et søgsmål anlagt af en tidligere kontraktansat til prøvelse af en afgørelse truffet af et EU-agentur om i forbindelse med hans ansættelse at pålægge ham et lægeligt forbehold, jf. artikel 100, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, indebærer den omstændighed, at sagsøgeren blev opsagt under sagen, ikke, at det lægelige forbehold automatisk ophørte med at finde anvendelse på ham. Selv om det nemlig er korrekt, at sagsøgerens kontraktforhold med agenturet ophørte ved udgangen af opsigelsesperioden, forholder det sig ikke desto mindre således, at han efterfølgende i en vis periode havde ret til at oppebære arbejdsløshedsydelser og til at være tilknyttet den fælles sygesikringsordning uden at betale bidrag hertil. Under nævnte periode ville anvendelsen af det lægelige forbehold have bevirket, at han ikke ville have haft garantier i tilfælde af invaliditet og dødsfald ved følger og eftervirkninger af den sygdom eller helbredsmangel, som begrundede anvendelsen af det lægelige forbehold. Denne omstændighed indebærer imidlertid ikke, at genstanden for annullationssøgsmålet fortsat bestod efter den dato, hvor sagsøgerens tilknytning til den fælles sygesikringsordning ophørte.

I øvrigt kan der ikke rejses tvivl om denne konklusion ved den omstændighed, at nævnte ansatte efterfølgende blev ansat ved et andet EU-agentur, som ligeledes anvendte det lægelige forbehold på ham. Da en dom fra Personaleretten nemlig kun har virkninger i forhold til sagens parter, vil en annullation af den anfægtede afgørelse ikke kunne medføre annullation af afgørelsen om at anvende artikel 100 i nævnte ansættelsesvilkår på den pågældende ansatte efter lægeundersøgelsen forud for hans ansættelse ved et andet EU-agentur, idet en sådan annullation kun kan opnås ved sagsøgerens anlæggelse af et søgsmål til prøvelse af denne sidstnævnte afgørelse.

(jf. præmis 33, 36-39 og 44)

Henvisning til:

Personaleretten: dom Mische mod Parlamentet, F-93/05, EU:F:2011:168, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis